Sådan varedeklarerer du dit personlige ledelsesgrundlag
Her på siden finder du viden og værktøjer, som er genereret i et forskningsprojekt, der gør dig klogere på hvordan et personligt ledelsesgrundlag skaber et solidt fundament og styrker din ledelsespraksis.
Projektet er målrettet den enkelte leder, som gerne vil i gang med at formulere sit personlige ledelsesgrundlag. Eller for undervisere, HR-partnere eller konsulenter, der ønsker at facilitere processen for ledere.
Du finder blandt andet procesværktøjer, der hjælper dig til at forstå, udvikle og kvalificere et personligt ledelsesgrundlag ud fra tre niveauer: personligt, relationelt og kollektivt.
Definition af et personligt ledelsesgrundlag
Dit personlige ledelsesgrundlag er din beskrivelse eller præsentation af din personlige tilgang til ledelse.
Her formulerer du, hvad dit fundament og dine trædesten er for, at du kan træffe beslutninger, prioritere opgaver og udøve ledelse i forhold til organisationens behov og opgaveløsning. Du formulerer både hvad du kan, gør og forventer – samtidig med at du forholder dig til dine begrænsninger og ønsker til egen udvikling og forbedring.
Dit personlige ledelsesgrundlag bør fungere som et levende og dynamisk dokument, der løbende kan justeres og tilpasses i takt med, at lederen og organisationen udvikler sig.
Ledelsesgrundlaget er derfor ikke en personlig “branding”- strategi for lederen. Tværtimod er det et redskab, der kan være med til støtte og vise, at lederen kontinuerligt udvikler og træner sig i sit lederskab.
Inspiration
Nedenstående er inspiration og eksempler på personlige ledelsesgrundlag fra både ledere og en HR-partner.
Guide: Kom godt i gang med at skrive dit personlige ledelsesgrundlag
Hent guiden herFormen og indholdet i et personligt ledelsesgrundlag
Formen
Guidelines til hvordan et personligt ledelsesgrundlag bør udformes:
- Skriv i jeg-form: Undgå at blive upersonlig, abstrakt og anonym. Det er dig der er leder, og det er dit ledelsesgrundlag. Start fx en sætning med: Jeg vil, jeg gør, jeg prioriterer, jeg ønsker etc. Sørg også for at udvælge og bruge egne ord og formuleringer.
- Konkret og handlingsorienteret: Gør det let for læseren (fx dine medarbejdere), at omsætte dit ledelsesgrundlag i praksis
- Længde og format: Der er intet fast krav til hverken længden eller formatet. Udkom med dit personlige ledelsesgrundlag ved fx enten at skrive det ned eller lav en video. Skriver du det ned er det op til dig hvor lang en tekst du ønsker.
Indhold
Guidelines til hvad et personligt ledelsesgrundlag bør indeholde:
- Værdier: Skriv dine personlige og universelle værdier. Det kan fx være noget, som du enten selv personligt tillægger værdi i dit ledelsesgrundlag, eller nogle mere universelle værdier som fx at være et godt menneske eller bidrage til fællesskabet.
- Udviklingsområder: Nævn, hvad du ikke er særlig dygtig til, det du gerne vil udvikle og forbedre - det som medarbejderne kan hjælpe dig med.
- Krav og forventninger: Ledelsesgrundlaget bør indeholde klare krav og tydelige budskaber om det, du ikke vil acceptere, hvor din grænse går eller hvad du har af forventninger til dine medarbejdere.
- Ansvarsområder og leverancer: Ledelsesgrundlaget skal handle om det, du leverer, og det, du ønsker. Det kan være din rolle, opgaver eller kontekst. Du kan skrive din virksomheds navn, din rolle, og den opgave, du har og hvad det medfører af forventninger fra både organisationen og medarbejdere.
Procesværktøjer
Find her forskellige procesværktøjer, der hjælper dig med at skrive og udvikle dit personlige ledelsesgrundlag.
For dig, der allerede har et ledelsesgrundlag, kan værktøjerne bidrage til nye aspekter og refleksioner.
Hvad gør jeg?
- Inden du giver dig i kast med procesværktøjerne, kan du blive inspireret af anbefalingerne til formen og indholdet for et personligt ledelsesgrundlag.
- Dernæst kan procesværktøjerne 'udvikling af dit personlige selv' inspirere og hjælpe dig, inden du går i gang med at formulere dit personlige ledelsesgrundlag.
- Når du har din første ”godt-nok-til-en-start”-ledelsesgrundlag, kan du udforske procesværktøjerne 'udvikling af dit relationelle selv', der handler om at dele og give ledelsesgrundlaget liv med andre.
- Slutteligt kan du procesværktøjerne 'udvikling af dit kollektive selv' reflektere over, hvordan dit personlige ledelsesgrundlag kan understøtte dig i andre kontekster end i dit arbejde - og om du har behov for at integrere dine tanker med dit personlige ledelsesgrundlag i flere områder af dit liv.
*Billedet er egen tilvirkning
Udvikling af dit personlige selv
6 procesværktøjer til at udvikle dit personlige selv.
Udvikling af dit relationelle selv
5 anbefalinger til hvordan du udvikler dit relationelle selv som leder.
Udvikling af det kollektive selv
4 procesværktøjer til at udvikle det kollektive selv.
Forskningsprocessen
Forskningsprojektet bygger på den hermeneutiske tilgang. Denne tilgang skal hjælpe til en dybdegående forståelse af, hvad et personligt ledelsesgrundlag er, og hvor et personlige ledelsesgrundlag kan være hjælpsom for lederens daglige ledelsespraksis.
Projektets metode kombinerer kvalitative metoder og teoretiske begreber for at søge en dybere forståelse af forskningsspørgsmålet: Hvordan kan et personligt ledelsesgrundlag understøtte lederen i egen ledelsespraksis?
Projektet involverer kontinuerligt ledere og HR-ansvarlige på modulet: Det personlige lederskab & forandring på diplomuddannelsen i Ledelse samt ledere fra det privat og offentlige virksomheder, der har erfaring med og en reflekteret praksis i forhold til at have et personligt ledelsesgrundlag.
Metoden kan opdeles i følgende nøgleelementer:
Dyk ned i projektets litteratursøgning
I nedenstående link kan du blive klogere på anvendte kilder, anvendt litteratur, litteratursøgningen og litteratursøgningsstrategien.
Udforsk litteraturen her