21st Century Skills - fremtidens kompetencer
Velkommen til et univers af viden og værktøjer om fremtidens kompetencer baseret på vores forsknings- og udviklingsprojekter gennemført på Erhvervsakademi Aarhus fra 2013 til 2025.
Hvilke kompetencer kræves for at trives og lykkes i det 21. århundredes arbejdsmarked?
Det spørgsmål får du vores bud på gennem vores forsknings- og udviklingsprojekter.
Projekterne udforsker, hvordan studerende bedst udvikler de personlige, sociale og faglige kompetencer, der er afgørende i en verden præget af teknologiske og samfundsmæssige forandringer.
Projekterne er opdelt i 5 temaer:
- Personlige kompetencer: Danner grundlaget for læring og udvikling.
- Teamsamarbejde: nøglen til at løse komplekse problemstillinger i fællesskab.
- Professionelle færdigheder: Sikrer, at teori omsættes til handling.
- ESG-kompetencer: Afgørende for at arbejde ansvarligt og bæredygtigt.
- Motivation: Drivkraften bag læring - uden motivation bliver udvikling og læring udfordret.
Charles Fadels 4-dimensionale model
Charles Fadels 4-dimensionale model for undervisning og læring i en AI-drevet verden udgør en fælles ramme for projekterne.
Modellen kombinerer:
- Viden: Hvad vi forstår.
- Færdigheder: Hvad vi kan.
- Karakteregenskaber: Hvordan vi agerer.
- Metakognition: Hvordan vi reflekterer over egen læring og udvikling, samt understreger, at motivation er afgørende for læring.
Credit: Four-Dimensional Education Source: Center for Curriculum Redesign, Charles Fadel, 2015.
Professionelle kompetencer
Usikkerhed og forandring er blevet grundvilkår i det 21. århundredes arbejdsmarked. For at kunne trives i denne virkelighed kræves professionelle færdigheder i form af faglig viden, kreativitet, kritisk sans, samarbejde, kommunikation samt evnen til at håndtere det uforudsigelige med åbenhed og handlekraft.
I en række projekterne har der været fokus på at styrke studerendes kompetencer til at navigere i en verden præget af kompleksitet og forandring. Projekterne har udviklet strategier og værktøjer, der understøtter undervisere i at skabe læringsmiljøer, hvor usikkerhed bliver en positiv og kreativ drivkraft og opbygger studerendes omstillings- og handlekompetencer gennem entreprenørskab som metode.
Projekterne giver konkrete redskaber til at ruste fremtidens arbejdsstyrke til at navigere i det ukendte – ikke ved at eliminere usikkerhed, men ved at lære at bruge den konstruktivt.
PUNC
Professional UNcertainty Competences: Projektet formål var at give undervisere strategier, værktøjer og metoder til at udvikle læringsmiljøer, der fremmer de studerendes færdigheder og kompetencer til at se usikkerhed som en positiv, generativ kraft, der kan overvinde og tackle den volatile, usikre, komplekse og flertydige verden, vi befinder os.
Læs mere herInspirationsmateriale til PUNC-projektet
ESCAPE
Operationel entreprenørskabsstrategi: ESCAPE er et udviklingsprojekt, støttet af Fonden for Entreprenørskab, hvis formål er at udvikle de studerendes omstillings- og handlekompetencer til at møde en verden, der i stigende grad er usikker og uforudsigelig. ESCAPE står for: Entrepreneurship and Skills for the 21st Century in Academic Profession Education.
Læs mere herInspirationsmateriale til ESCAPE-projektet
Personlige kompetencer
I en række metaprojekter har vi undersøgt, planlagt og testet, hvordan vi kan arbejde aktivt for en bredere implementering af et fælles sprog for uddannelse i personlige kompetencer og integrere det i vores fuldtidsuddannelser for at understøtte de studerendes faglige og personlige udvikling.
Metalæringsprojekterne har fokus på personlige kompetencer og karakteregenskaber, hvor målet er en planlægning og konceptualisering af arbejdet med 21st Century Skills på hele Erhvervsakademi Aarhus.
Relaterede projekter
Læs mere om projekterne nedenfor.
Teamsamarbejde
Kompetencer inden for tværfagligt teamsamarbejde er centrale på fremtidens arbejdsmarked, hvor komplekse problemstillinger kræver samarbejde på tværs af faggrænser.
Gennem en række udviklingsprojekter har vi arbejdet med at udvikle og teste konkrete værktøjer, der understøtter effektivt samarbejde i tværfaglige teams på videregående uddannelser.
Projekter og inspiration
Bæredygtighedskompetencer
Hvordan klædes studerende bedst på til at arbejde med bæredygtighed i praksis?
Bæredygtighedskompetencer handler ikke kun om viden om klima, miljø og sociale forhold – det handler også om evnen til at tænke systemisk, handle ansvarligt og omsætte intentioner til handling.
I en række projekter undersøges, hvordan de kompetencer kan udvikles i undervisningen:
- Hvilke læringsmetoder kan fremme en handlekraftig tilgang til bæredygtige udfordringer?
- Hvordan kan fremskridt måles, så udviklingen af bæredygtighedskompetencer bliver en integreret del af undervisningen?
I projekterne er der opsamlet viden, udviklet metoder og konkrete værktøjer, der kan inspirere undervisere og uddannelsesinstitutioner til at styrke de kompetencer, der er afgørende for at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Inspiration
EDUGreen: Entreprenørskab og Bæredygtighed i Uddannelser
I EDUGreen projekter undersøger vi, hvad bæredygtighedskompetencer er, og hvordan de kan udvikles med udgangspunkt i den eksisterende viden om entreprenørielle kompetencer og entreprenørielt mindset.
Identifikation af nøglekompetencer for succes inden for ESG
Projektet afdækker centrale kompetencer for succes i ESG-karrierer og bidrager til uddannelsesudvikling for at matche arbejdsmarkedets krav.
Motivation
Motivation er en afgørende faktor for studerendes læring og trivsel, men mange oplever perioder med dalende engagement i deres uddannelse.
Vi har undersøgt, hvad der påvirker erhvervsakademistuderendes motivation, hvilke konsekvenser det har, og hvordan vi kan styrke den. Målet er at give undervisere og institutioner nye handlemuligheder for at understøtte et mere motiverende og engagerende studiemiljø.
BOOST motivationen
I projektet BOOST Motivation undersøges det, om de studerende på Erhvervsakademierne i Danmark oplever, at de mangler motivation. I så fald, hvilke konsekvenser har det?
Formålet med projektet er at give konkrete anbefalinger til en motivations- og læringsfremmende pædagogisk praksis på erhvervsakademierne.
Læs mere her