Michael er med til at sikre en succesfuld fremstilling af Magnum-is
Michael Mizzi bruger sin viden fra professionsbacheloruddannelsen i laboratorieteknologi til at være teknisk problemløser for verdens største isfabrikker.
Når Michael fortæller om sit job som Manager Issue Resolution hos Tetra Pak, lyser øjnene af begejstring. Men det er ikke kun fordi is-spiseri er en sød sidegevinst ved jobbet.
”Det er virkelig spændende at arbejde med mennesker og træne folk i at bruge den rigtige problemløsningsmetodik,” fortæller 40-årige Michael Mizzi.
Han har hele fire uddannelser bag sig: Kok, procesteknolog, professionsbachelor i laboratorieteknologi og kandidat i produktion.
Kontorer og kolleger i tre lande
Michael har ledelsesansvar for fire og en alsidig arbejdsdag. Det meste af tiden er han på kontoret i Højbjerg, men nogle dage arbejder han også fra firmaets afdelinger i fx Holland og Frankrig.
Koncernen er verdens førende leverandør af emballage og procesudstyr til fødevareindustrien. Michaels afdeling leverer udstyr til fremstilling af is hos verdens største isfabrikker og isbrands.
Hvorfor får japanske vandis sorte pletter?
På en isfabrik i Japan får nogle vandis pludselig små sorte partikler i overfladen. Fabrikken henvender sig til Michael for at få hjælp – og straks går Michael og hans team i gang med at afdække, hvorfor det sker.
”Det er spændende at løse de tekniske problemer ude ved kunderne,” fortæller Michael og smiler.
Michaels team tæller både ingeniører og maskinmestre. Ofte rådfører de sig hos specialister fra Teknologisk Institut.
At arbejde struktureret og analytisk
Med en nøje afprøvet problemløsningsmetodik bestående af ni trin afdækker Michaels afdeling, at en korrosion i svejsningen i isformene giver isene de uønskede pletter.
Mens nogle straks tænker i løsninger, så vender Michael gerne hver en sten. Grundighed og den metodiske tilgang til arbejdet har han lært sig på studiet.
”På studiet lærte vi om LEAN til at styre en arbejdsproces og at tænke kritisk og se analyserende på tingene. Tilgangen til mit arbejde, at man kigger struktureret på tingene og går metodisk til værks, er noget af det bedste jeg har lært på min uddannelse,” fastslår han.
Fra kok til kandidat
Michael har en lang videregående uddannelse bag sig. Da han som 17-årig gik ud af folkeskolens 10. klasse var det ellers ikke dybdegående, teoretisk viden, som trak, men en læreplads som kok.
Efter en årrække som kok uddannede Michael sig til procesteknolog og derefter til professionsbachelor i laboratorieteknologi.
”Uddannelsen virkede spændende og der var gods i den.”
”Tit skal man have minimum en bachelor for at blive ansat i et job i større virksomheder. Så det har helt klart været et plus og hjulpet mig i mit karriereforløb, at jeg havde denne professionsbachelor,” konstaterer Michael.
Godt med redskaber indenfor kemi og matematik
På uddannelsen kan man fra 2. semester specialisere man sig i enten fødevareteknologi eller laboratorieteknologi.
”Det første semester var vi fælles, men derefter blev vi fordelt på hver af de to linjer. Jeg valgte laboratorielinjen, da den gav mig redskaber indenfor kemi og matematik, som var gode have, hvis jeg skulle læse videre. Det var relevant, da jeg på det tidspunkt var begyndt at tænke lidt i kandidatbaner.”
Fra professionsbachelor til kandidat
Michael kunne tydeligt mærke, at niveauet på bachelordelen var højere. Specielt matematik og statistik krævede ekstra arbejde, men det gik over al forventning, og snart blev drømmen om en kandidat realistisk.
Så efter den halvanden år lange professionsbachelor læste Michael videre til kandidat med titlen cand.tech produktion på Aalborg Universitet. Herefter var en ph.d., den højeste universitetsgrad, indenfor rækkevidde, men Michael takkede nej til forskeruddannelsen og valgte i stedet at søge et højteknologisk job i fødevarebranchen.