Drømmer du om at skabe værdi og forretningsudvikling i en international kontekst?
Så er professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring skræddersyet til dig. Her bliver du uddannet til forretningsudvikling med digital indsigt, internationalt udsyn og fokus på bæredygtighed.
Den 1½-årige professionsbacheloruddannelse bygger oven på fx markedsføringsøkonomuddannelsen. Uddannelsen er den direkte vej til videreuddannelse og flere jobmuligheder.
Få strategisk og praktisk viden om forretningsudvikling
På uddannelsen lærer du at analysere, vurdere og reflektere over relevante problemstillinger i virksomheder. Med ny teoretisk og praktisk viden inden for bl.a. salg, markedsføring, økonomi, jura og ledelse kan du gå direkte ud og varetage konkrete og komplekse opgaver, der bidraget til forretningsudvikling og værdiskabelse i virksomheden.
Bliv skarp på internationale aspekter og bæredygtighed
Uddannelsen har fokus på virksomhedens internationale relationer og aktiviteter – og du rustes til at forstå og udvikle internationalt samarbejde og mindset. Vi ser også på, hvordan forretningsudvikling skabes gennem fokus på fx kundeindsigter og bæredygtighed.
Med uddannelsen får du en professionsbachelor og kan blive ansat direkte i job eller videreuddanne dig på kandidatniveau.
Se video (4:53), hvor studerende og undervisere fortæller om uddannelsen
Dyk ned i uddannelsens tre hovedområder
På uddannelsen arbejder vi inden for tre hovedområder:
- Forstå salg og markedsføring på strategisk og taktisk niveau
- Bidrag til forretningsudvikling og værdiskabelse i virksomheden
- Skab vækst gennem internationale relationer
Fold ud og læs om hvert område herunder.
Andre har også set på
Udforsk uddannelser, som ligner denne.
Uddannelsen
Uddannelsen består af tre semestre inklusive praktik og afsluttende bachelorprojekt.
På 1. semester får du undervisning inden for ”forretningsudvikling og værdiskabelse” og ”salg og markedsføring”. På 2. semester dykker vi desuden ned i ”internationale relationer” – og du vælger en specialisering.
På 3. semester skal du i praktik i en relevant virksomhed og skrive det afsluttende bachelorprojekt.
Læs mere om hvert semester her:
Læs om fagene på uddannelsen
Læs om specialiseringerne
Undervisning tæt på praksis
Undervisningen foregår på hold med ca. 40 studerende – med gode muligheder for at få et godt socialt liv med dine holdkammerater.
Du vil opleve undervisning, hvor der lægges vægt på både teori og praksis. Vores erfaring er, at du lærer mest, når du deltager aktivt i undervisningen via projektarbejde, casestudier og løsning af udfordringer fra konkrete virksomheder. Vi tager desuden på virksomhedsbesøg og afholder seminarer.
Du kommer både til at opleve faglige præsentationer fra underviserne og gruppearbejde med dine medstuderende. Da løsningen af mange rigtige problemer kræver, at du anvender flere fag, er en stor del af undervisningen tværfaglig og tematiseret.
Sådan sætter vi holdet
Vi går meget op i, at det sociale miljø fungerer på holdene. Tillid og tryghed er en forudsætning for læring. Hvert år starter både mange markedsføringsøkonomer fra Erhvervsakademi Aarhus på uddannelsen og studerende fra andre studier og uddannelsesinstitutioner. Alle skal have en fair chance for en god start på deres nye hold.
For at undgå at venskaber, kulturer eller kliker spiller ind på holddynamikken, sammensætter vi holdene ud fra størst mulig diversitet fx ift. uddannelsesmæssig baggrund, holdkammerater fra tidligere uddannelser, køn og alder. Dette afviger vi ikke fra.
Fordi dynamikken på holdet og en god studiestart betyder så meget for os, bruger vi mange kræfter i introugen – og på den obligatoriske teambuildingtur, som vi forventer, alle deltager i – på at ryste jer godt sammen på holdet.
Studie- og team building tur
Umiddelbart efter studiestart (typisk den sidste uge af august) tager alle nye studerende på en fælles opstartstur sammen med underviserne. På turen bliver du introduceret til virksomheder, arbejder med karakteregenskaber og bliver udfordret med teambuilding. Turen er både en faglig og social aktivitet - og det er obligatorisk at deltage. Turen har en egenbetaling på 1.100 kr., som opkræves sammen med studiets materialegebyr.
Uddannelsen bygger på det praktiske, og det er også det, som tænder mig. Man lærer teorien, og efterfølgende får man lov at prøve det af ude i praksis. Erhvervsakademiet har et fantastisk samarbejde med virksomheder, som vi tager på besøg hos - og der kommer virksomheder på besøg hos os og fortæller om, hvordan de gør.
Søren, studerende på professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
Tag praktik eller sommerskole i udlandet
Du kan ikke tage et decideret studieophold eller et semester i udlandet på denne uddannelse, men du kan sagtens tage til udlandet på praktikophold på uddannelsens 3. semester. Du har også mulighed for at deltage i sommerskoler i udlandet af 2 ugers varighed på en af vores mange destinationer.
Diplomuddannelse i salg og markedsføring
Vil du uddanne dig mens du er i job? Så er en diplomuddannelse i salg og markedsføring en mulighed for dig.
Ansøg om optagelse
Her finder du informationer om, hvordan du søger ind på professionsbachelor i international handel og markedsføring på Erhvervsakademi Aarhus.
Adgangskrav
For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:
- Designteknolog (marketing)
- Financial controller
- Finansøkonom
- Handelsøkonom
- Logistikøkonom
- Markedsføringsøkonom
- Multimediedesigner
- Service- og oplevelsesøkonom
Se hvilke vurderingskriterier, vi behandler ansøgninger ud fra
Kontakt studievejledningen på vejledning@eaaa.dk eller telefon 7228 6020 for at høre om dine muligheder og eventuelle krav om supplering, hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund.
Praktik
På 3. semester skal du i praktik i en virksomhed.
I din praktik afprøver du dine nye færdigheder i en virksomhed og får indsigt i fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.
I praktikken afprøver du et arbejdsområde og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Som en del af praktikken skriver du et projekt med udgangspunkt i en problemstilling fra virksomheden. Her får du mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.
Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed, fx via vores karrierecenter.
Eksempler på praktikvirksomheder
Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:
En del af virksomhederne har datterselskaber i udlandet, hvor du også kan komme i praktik.
Samarbejde med mange virksomheder
Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.
Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.
Info om praktik
Se evalueringer og info til virksomheder om praktik
Karriere
Uddannelsen giver adgang til en bred vifte af jobmuligheder. Som professionsbachelor i international handel og markedsføring kan du fx opnå beskæftigelse som:
- Key account manager
- Salgskonsulent, salgsleder, salgschef
- Marketingassistent, marketingkoordinator, marketing manager, marketingkonsulent
- Produktchef
- Projektleder
- Eksportchef
Læs videre på kandidatniveau
En uddannelse fra et erhvervsakademi er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. En professionsbacheloruddannelse er på samme niveau som en bacheloruddannelse. En del af vores dimittender bliver optaget på relevante kandidat- eller masteruddannelse i Danmark eller i udlandet. Vær opmærksom på, at du måske skal tage suppleringsfag for at opfylde adgangskravene, og at der kan være begrænsede antal studiepladser på de enkelte uddannelser.
Her er eksempler på relevante kandidatuddannelser for uddannelsens dimittender. Der kan være andre muligheder for videreuddannelse.
- Hvis du er markedsføringsøkonom og har specialiseret dig med BSS-modulet på professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring, opfylder du adgangskravene til at bliver optaget på cand.merc.-uddannelserne (Aarhus Universitet).
- ITKO - It, kommunikation og organisation (Aarhus Universitet)
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at videreuddanne dig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.
Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse.
Studieliv på Sønderhøj
Højt fagligt niveau, inspirerende indretning, kvalificeret vejledning og et levende studiemiljø med sociale aktiviteter kendetegner det studieliv, du vil opleve på Erhvervsakademi Aarhus.
Vores tre bygninger på Sønderhøj ligger lige ved Viby station – kun 5 min. i tog eller letbane fra Aarhus H. Her er langt de fleste af vores 5.400 studerende og 28 uddannelser samlet.
Sønderhøj 30 er vores hovedbygning med kantine, bibliotek og studievejledning. Sønderhøj 7G og 11 er helt nye uddannelseshuse, indviet i hhv. 2018 og 2024. De tre bygninger ligger lige ved siden af hinanden.
Studietilfredshed
Hvert andet år gennemfører vi – i samarbejde med ministeriet og i lighed med de øvrige danske uddannelsesinstitutioner – en undersøgelse af studietilfredsheden blandt vores studerende og nyuddannede. Undersøgelsen hedder ”Danmarks Studieundersøgelse”.
Se de seneste resultater fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på Erhvervsakademi Aarhus her
Sammenlign videregående uddannelser
På Uddannelseszoom kan du sammenligne resultaterne fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Du kan bl.a. sammenligne nyuddannedes lønniveau og se, hvordan de fik deres første job.
Underviserevaluering
Hvert forår gennemfører vi en underviserevaluering, hvor vores studerende vurderer den undervisning, de modtager.