Studerende Uddannelse Aarhus Serviceøkonom 065

Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship med speciale i e-handel

Brænder du for e-handel? Og drømmer du om at blive efterspurgt af erhvervslivet? Så er professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship med speciale i e-handel den helt rigtige for dig.

E-handel og digital markedsføring er områder i voldsom vækst, der forandrer måden, vi handler og interagerer med hinanden på.

Vil du stige ombord på denne forandring?

På professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship med speciale i e-handel får du det bedste fra to verdener. Du bliver i stand til at innovere – både i eksisterende virksomheder og i forbindelse med start af egen virksomhed – og du får samtidig de værktøjer, der skal til for at drive et website.

Som studerende på specialet i e-handel får du – ud over en eftertragtet professionsbacheloruddannelse i innovation og entrepreneurship – specialiserede kompetencer fra undervisere, der selv kommer fra e-handelsbranchen og derfor kan give dig specialviden om drift og digital markedsføring af webshops.

Uddannelsens opbygning

På specialet i e-handel følger du de obligatoriske fag på professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship

Derudover får du forståelse for:

  • e-handelsteknologier
  • grundlæggende dataanalyse
  • hvordan man bygger en webshop
  • nødvendige integrationer i en velkørende webshop

Du kommer til at arbejde hands-on med digital markedsføring. Du lærer om SEO, betalt annoncering, sociale medier og e-mail marketing.

Med specialet bliver du en dygtig projekt- og forandringsleder med en bred værktøjskasse inden for e-handel. 

Se fag på hvert semester her:

Fag på specialet