For dig, der vil arbejde inden for miljøområdet - fx med at sikre miljøet og udføre miljøforbedringer i virksomheder.
Miljøteknolog er en 2-årig videregående uddannelse, der giver dig en bred viden inden for miljøområdet. Miljøområdet er blevet stadig mere komplekst igennem de senere år, og derfor har virksomhederne behov for miljøteknologer, som kan mindske forureningen, overholde miljølovgivningen og sikre bæredygtigheden - også i forhold til klimaet.
Hør 2 studerende fortælle om uddannelsen
Besøg os til u-days i februar 2025
Vi slår dørene op for dig i 3 dage. Hør om vores uddannelser og oplev studiemiljøet - og mød studerende, undervisere og studievejledere.
Se hele programmet herFå 5 gode grunde til at læse miljøteknologi
Hvis du interesserer dig for miljø-området og har flair for naturvidenskab og teknologi, så får du her 5 gode grunde til, at miljøteknolog-uddannelsen kan være det helt rigtige for dig.
Læs de 5 gode grunde herPlanlæg og udfør miljøforbedringer i virksomheder
Med en jobrettet uddannelse inden for miljøområdet kan du fx planlægge og udføre miljøforbedringer i virksomheder, anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft og optimere affaldsbehandling og -håndtering.
Derudover kan du minimere energiforbruget i virksomheder og håndtere eventuel spild og udslip. Samtidig bliver du i stand til at kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold - og hvorfor de fx er vigtige i forhold til klimaet.
Andre har også set på
Udforsk uddannelser, som ligner denne.
Få hjælp til at vælge den rigtige videregående uddannelse
Vi hjælper dig, når du skal vælge uddannelse. Du kan få 1-1 vejledning eller deltage i fx infomøder eller studiepraktik.
Se muligheder herUddannelsen
Uddannelsen består af 4 semestre. Den er opbygget med 8 temaer: vand og miljøforståelse, ressourcer, arbejdsmiljø & kommunikation, spildevand, jord, rent vand, virksomhed & samfund og miljøteknologiprojekt. I temaerne indgår der en del laboratorie- og feltarbejde. På 3. semester er der en specialiseringsdel, som giver dig mulighed for at tone din uddannelse inden for det område, du gerne vil arbejde med.
På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed. Derudover gennemfører du det afsluttende projekt, som kan tage udgangspunkt i en problemstilling fra en virksomhed.
Som miljøteknolog kan du
- foreslå, hvordan en virksomhed minimerer energiforbruget, optimerer udnyttelsen af sine råvarer og anvender ressourcerne optimalt
- foretage målinger på miljøområdet, behandle og vurdere data og kommunikere og vejlede om resultaterne internt i organisationen og mellem virksomhed og myndighed
- udregne, indhente tilladelser til og implementere økonomisk rentable miljøforbedringer, som overholder miljølovgivningen
- følge udviklingen i de processer i virksomheden, som har betydning for miljøet, og reagere på afvigelser, herunder håndtere uhensigtsmæssige udslip – her og nu
- varetage drift af anlæg til rensning af spildevand, jord og luft
- komme med forslag til genbrug og genanvendelse af affaldsprodukter
- formidle viden om og undervise i praktiske miljømæssige forhold samt anvende sin viden om lovgivning, regler og retningslinjer i praksis.
Se hvordan Mads og Christina tager prøver ved vandboringer
Undervisning tæt på praksis
Undervisningen foregår som en kombination af klasseundervisning, praktisk arbejde, gruppe- og projektarbejde. Det giver mulighed for en god dialog med både medstuderende og undervisere.
På Erhvervsakademi Aarhus er undervisningen projektorienteret, hvor du løbende kommer til at anvende det, du lærer - blandt andet igennem praktisk arbejde i vores moderne laboratorier, og når du fx skal udtage prøver eller udføre opgaver med pilotanlæggene.
Få en international uddannelse
Du kan tage til udlandet på studie- eller praktikophold i løbet af din uddannelse.
Studieordning
Find den herFå fat i en studie- og karrierevejleder
Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020
Ansøg om optagelse
Her finder du informationer om, hvordan du søger ind på uddannelsen til miljøteknolog på Erhvervsakademi Aarhus.
Adgangskrav
Sådan søger du
Du søger ind på uddannelsen via optagelse.dk. Du kan søge fra 1. februar. Der er studiestart i august.
Orienter dig i ansøgningsfrister, dato for studiestart og øvrige regler for optag nedenfor.
Få hjælp til din ansøgning
Find alt det, du skal vide, inden du søger ind på en videregående uddannelse.
Få hjælp herPraktik
På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed.
I din praktik afprøver du dine nye færdigheder i en virksomhed og får indsigt i fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.
I praktikken afprøver du et eller flere arbejdsområde(r) og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Det afsluttende projekt på uddannelsen, som udarbejdes i forlængelse af praktikken, tager ofte udgangspunkt i en problemstilling fra praktikvirksomheden. Det giver dig mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.
Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed, fx via vores karrierecenter.
Lone optimerer miljøindsatsen
Lone Pedersen er i praktik hos DAKA Denmark A/S.
Læs om praktikopholdetMiljøteknologer bidrager med ny viden til virksomhederne
René Vernersen, produktionsleder hos DAKA Denmark A/S, fortæller om at have en miljøteknologpraktikant.
Læs mereEksempler på praktikvirksomheder
Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:
Velux
Siemens Gamesa
Danish Crown
Miljøstyrelsen
Skanderborg forsyning a/s
Daka
Horsens kommune
Randers kommune
Niras
Rambøll
Samarbejde med mange virksomheder
Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.
Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.
Niclas tester tæpper for miljøskadelige stoffer
Niclas er i praktik hos Egetæpper A/S.
Læs om praktikopholdetUffe finder alternativer til kemikalier
Uffe er i praktik hos belysnings- og designvirksomheden Louis Poulsen Lighting A/S.
Læs om praktikopholdetInfo om praktik
Se evalueringer og info til virksomheder om praktik
Karriere
Med miljøteknologuddannelsen kvalificerer du dig til at indgå i mange forskellige typer af job, hvor miljøet er i fokus. Du kan fx finde job inden for produktion, udvikling, rådgivning, kontrol eller formidling.
Du kan komme til at arbejde i forskellige typer af virksomheder, fx produktionsvirksomheder, vandselskaber, rådgivende virksomheder, statslige institutioner, tekniske forvaltninger eller miljøkontrollaboratorier.
Som miljøteknolog kan du også blive ansat som projektleder på mindre miljøprojekter eller som driftsleder på fx spildevandsanlæg, vand- og kraftvarmeværker. På mindre arbejdspladser kan en miljøteknolog stå for miljøledelse og –styring.
Du kommer til at varetage praksisnære miljøopgaver som fx at:
- overvåge, forbedre og rådgive om optimering af virksomhedens produktion, så den tager hensyn til miljøet, herunder mindsker energiforbruget, forbedre det fysiske arbejdsmiljø, indfører genanvendelse og varetager spildevands- og affaldshåndtering
- udtage prøver, foretage miljøanalyser og vurdere resultaterne – og vedligeholde måleudstyr
- følge udviklingen i de processer i virksomheden, som har betydning for miljøet, og reagere på afvigelser
- formidle resultater på miljøfronten internt i virksomheden og til myndighederne
- skabe opbakning til og implementere nye miljøtiltag i virksomheden, herunder at kommunikere om økonomisk rentable miljøforbedringer til alle niveauer i organisationen
- vejlede i et miljørigtigt arbejdsmiljø
- føre tilsyn, forvalte, sagsbehandle, formidle og rådgive i forhold til miljølovgivningen.
Tag med miljøteknolog Martin på job
Tag mere uddannelse
En erhvervsakademiuddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse.
Du kan fx bygge videre på din erhvervsakademiuddannelse og blive professionsbachelor på 1½ år. På Erhvervsakademi Aarhus har du følgende muligheder:
- Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
- Professionsbachelor i jordbrug, studieretningen natur og miljø
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker at videreuddanne dig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.
Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse.
Så mange får job
Se alle beskæftigelsestal for dimittender fra en uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus her.
Dyk ned i talleneMads klarer det uundværlige forarbejde
Læs om Mads, der arbejder som miljøteknolog hos ingeniør- og rådgivningskoncernen NIRAS.
Læs historien herStudieliv på Sønderhøj
Højt fagligt niveau, inspirerende indretning, kvalificeret vejledning og et levende studiemiljø med sociale aktiviteter kendetegner det studieliv, du vil opleve på Erhvervsakademi Aarhus.
Vores tre bygninger på Sønderhøj ligger lige ved Viby station – kun 5 min. i tog eller letbane fra Aarhus H. Her er langt de fleste af vores 5.400 studerende og 28 uddannelser samlet.
Sønderhøj 30 er vores hovedbygning med kantine, bibliotek og studievejledning. Sønderhøj 7G og 11 er helt nye uddannelseshuse, indviet i hhv. 2018 og 2024. De tre bygninger ligger lige ved siden af hinanden.
Studietilfredshed
Hvert andet år gennemfører vi – i samarbejde med ministeriet og i lighed med de øvrige danske uddannelsesinstitutioner – en undersøgelse af studietilfredsheden blandt vores studerende og nyuddannede. Undersøgelsen hedder ”Danmarks Studieundersøgelse”.
Se de seneste resultater fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på Erhvervsakademi Aarhus her
Sammenlign videregående uddannelser
På Uddannelseszoom kan du sammenligne resultaterne fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Du kan bl.a. sammenligne nyuddannedes lønniveau og se, hvordan de fik deres første job.
Underviserevaluering
Hvert forår gennemfører vi en underviserevaluering, hvor vores studerende vurderer den undervisning, de modtager.
Få fat i en studie- og karrierevejleder
Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020
Har du spørgsmål om SU og SPS?
Så få svar hos vores SU- og SPS-vejledere.
Se åbningstider og kontaktinfo her