Markedsføringsøkonom med speciale i globalisering

Brænder du for internationale faglige udfordringer, og er du klar til at yde en ekstra arbejdsindsats under din uddannelse? Så kan du søge om optagelse på 'markedsføringsøkonom globalisering'.

På markedsføringsøkonom med speciale i globalisering bliver du en del af et ambitiøst hold, som vil ud i verden. Du kommer til at opleve markedsføringsøkonomuddannelsens høje faglige niveau og får samtidig flere internationale udfordringer, som giver dig en uddannelse med ekstra tyngde.

Hele Verden Skal Være Lottes Arbejdsplads

Hele verden skal være Lottes arbejdsplads

Virksomhedsbesøg i Polen og feltarbejde for en dansk virksomhed i Colombia - det er nogle af de erfaringer, 23-årige Lotte allerede har med i bagagen efter kun to semestre på markedsøkonom med speciale i globalisering. 

Mød Lotte her

Om specialet

I uddannelsens fag vil der i højere grad blive taget udgangspunkt i internationale problemstillinger, hvor virksomhedsbesøg, cases og projekter omhandler globale emner og udfordringer. Du kommer til at opleve det globale perspektiv i forhold til alle de faglige elementer som fx international markedsføring, kommunikation, økonomi, jura, indkøb og supply chain.

Som studerende på ’globalisering’ får du – ud over en markedsføringsøkonomuddannelse – mulighed for at specialisere dig under din uddannelse gennem følgende:

Sådan søger du om optagelse på specialiseringen

Du skal søge ind på markedsføringsøkonomuddannelsen på optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 15. marts (kvote 2) og 5. juli (kvote 1). Læs mere her

Du får svar på, om du er optaget, i en besked på nemStudie 28. juli. Herefter kan du søge om at starte på ’markedsføringsøkonom med speciale i globalisering’ via ansøgningsskema her på siden.

Ansøgningsfristen er 4. august kl. 12.00.

Du får svar 19. august.

Hvis du ikke bliver optaget på specialiseringen, er du stadig garanteret plads på markedsføringsøkonomuddannelsen uden specialisering (almen linje).

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her