Markedsføringsøkonom med speciale i digital markedsføring

For dig, der er passioneret omkring digital forretningsforståelse, strategi og anvendelsen af digitale kanaler og værktøjer.

Vil du være nøgleperson i virksomheders digitale markedsføringsindsats? Så er specialiseringen i digital markedsføring på markedsføringsøkonomuddannelsen det rette valg for dig.

Specialet kombinerer den traditionelle markedsføringsøkonomuddannelses solide fundament med en dybdegående forståelse for digital markedsføring og værktøjer. Du lærer at udvikle og implementere effektive digitale indsatser, der styrker virksomheders online tilstedeværelse og konkurrenceevne.

Så er du klar til at forme fremtidens digitale markedsføringslandskab? Så søg ind på markedsføringsøkonom med speciale i digital markedsføring og bliv en del af den digitale fremtid.

Besøg os til u-days i februar 2025

Vi slår dørene op for dig i 3 dage. Hør om vores uddannelser og oplev studiemiljøet - og mød studerende, undervisere og studievejledere.

Se hele programmet her

Indhold på specialet

Markedsføringsøkonom med speciale i digital markedsføring er en linje på markedsføringsuddannelsen.

Fagene på specialet tager i højere grad udgangspunkt i digitale problemstillinger, og du vil opleve et øget fokus på det digitale aspekt ved fx virksomhedsbesøg, cases og i projektopgaverne.

Som studerende på specialet får du – udover en markedsføringsøkonomuddannelse – mulighed for at specialisere dig under din uddannelse gennem følgende fokusområder:

  • Digital forretningsforståelse: Opnå indsigt i, hvordan digitale teknologier påvirker forretningsmodeller og kundeadfærd.
  • Digital strategi: Lær at udvikle og implementere digitale strategier, der understøtter virksomheders overordnede mål.
  • Digitale kanaler: Få praktisk erfaring med sociale medier, e-mail-marketing, SEO, SEM og andre digitale markedsføringskanaler.
  • Digitale værktøjer: Få hands-on erfaring med brugen af digitale værktøjer.

I løbet af uddannelsen kan du forvente følgende:

Uddannelsen lægger vægt på et tæt samarbejde med erhvervslivet. Du kommer på virksomhedsbesøg, får gæsteforelæsninger og arbejder med cases, der giver dig mulighed for at anvende din viden i praksis. Derudover kan du tage din praktik i en virksomhed med fokus på digital markedsføring og herigennem få værdifuld erfaring og netværk inden for branchen.

Med specialet i digital markedsføring bliver du rustet til at få job som digital marketingkoordinator, social media manager, SEO-specialist, content manager – eller andre roller, hvor digital markedsføring er i fokus.

Sådan søger du om optagelse på specialiseringen

Du skal søge ind på markedsføringsøkonomuddannelsen på optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 15. marts (kvote 2) og 5. juli (kvote 1). Læs mere her

Du får svar på, om du er optaget, i en besked på nemStudie 28. juli. Når du har accepteret din studieplads på uddannelsen på nemStudie, så kan du efterfølgende søge ind på et speciale. 

Du skal søge senest 4. august kl. 12.00.

Du får svar 19. august.

Hvis du ikke bliver optaget på specialiseringen, er du stadig garanteret plads på markedsføringsøkonomuddannelsen uden specialisering (almen linje).

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her