Jordbrugsteknolog Med Speciale I Planteproduktion Gartneri

Jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion i gartneri

Produktion og forretningsforståelse.

Uddannelsen som jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion i gartneri er for dig, der er interesseret i produktion af planter i væksthus, planteskole og frilandsgartneri - og som ønsker en større forretningsforståelse for at drive en gartnerivirksomhed.

Uddannelsen er også en oplagt videregående uddannelse for dig, der har en faglært uddannelse som gartner.

På uddannelsen træner du din evne til at kombinere teori og praksis. Det sker gennem undervisning og projektarbejde, hvor de enkelte fag og teorier indgår i en større sammenhæng. 

Se video, hvor den specialeansvarlige fortæller om specialet

Få mange jobmuligheder

Som dimittend kan du udføre faglig sparring om planteproduktion og varetage rådgivende salg i en salgsvirksomhed inden for gartneribranchen. Mange jordbrugsteknologer med speciale i gartneri bliver ansat som leder eller mellemledere i et gartneri eller på en planteskole.

Der er også jobmuligheder i de private og offentlige virksomheder, der servicerer gartnerier. Det kan fx være som:

  • Kontrollør ved landbrugsstyrelsen
  • Produktkonsulent i en salgsvirksomhed
  • Underviser på en erhvervsskole
  • Forsøgsmedarbejder
  • Konsulent
Kristian Gik Fra Praktikant Til Leder Paa Rekordtid

Kristian gik fra praktikant til leder på rekordtid

Nyuddannede Kristian Nestler skriver ESG-regnskaber og leder 30 medarbejdere hos Danmarks næststørste tomatproduktion.

Mød Kristian her

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af 4. semestre, hvor du får en bred viden om produktion af specialafgrøder. Under uddannelsen skal du i praktik i 10 uger i en selvvalgt virksomhed:

Få et overblik over uddannelsen pr. semester:

Studieordning

Find den her

Eksempler på praktikvirksomheder

På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed. Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:

Sætter Udvikling I Gang Og Styrker Produktionen

Jordbrugsteknologer sætter udvikling i gang og styrker produktionen

Hos Knud Jepsen A/S er de glade for deres jordbrugsteknologer - og de har brug for flere.

Læs historien her

Jobmuligheder

Jordbrugsteknologer med speciale i planteproduktion – gartneri’, kan få gode stillinger både herhjemme og i udlandet på grund af deres faglige profil og kombinationen af teoretisk og praktisk viden.

For få år siden kunne man blive gartneritekniker både på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Nu har uddannelsen skiftet navn til ’jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion – gartneri’ og kan kun tages på Erhvervsakademi Aarhus. Under ti om året dimitterer, selvom der er gode stillinger at få både herhjemme og i udlandet.

Se de forskellige jobmuligheder her: 

Drift og ledelse af egen virksomhed eller en afdeling i en større virksomhed

  • Styring af klima og vanding
  • Udarbejdelse af gødningsplaner
  • Vækstregulering
  • Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere
  • Daglig ledelse af medarbejdere
  • Produktionsplanlægning
  • Kvalitetsstyring
  • Budgetlægning

Produktkonsulent

  • Salg og rådgivning om produkter til gartnerierhvervet
  • Kontakt med kunder og leverandører

Undervisning

  • Formidling af faglig viden
  • Planlægge og gennemføre undervisning
  • Udvikle undervisningsmaterialer

Kontrol og forsøg

  • Planlægning
  • Observation og registrering
  • Databehandling og afrapportering
Kurt Rasmussen

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Kurt Rasmussen
Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her

Få vejledning om det faglige indhold på uddannelsen

Marianne Jepsen

Telefon

7228 6441

Stilling

lektor