Jeg bruger dagligt det, jeg har lært på uddannelsen
Lea Kruse Lange, dimittend fra august 2014, fortæller.
”Efter gymnasiet læse jeg to år på en erhvervsøkonomisk grunduddannelse (HA), men valgte at stoppet og i stedet starte på jordbrugsteknologuddannelsen. Jeg har altid holdt af dyr og særligt heste. Jeg kunne ikke finde læreplads som veterinærsygeplejerske og min kæreste foreslog, at jeg kiggede på teknologuddannelsen. Den lød som noget lige for mig.”
”Jeg har været glad for studiet fra dag et. I min hovedopgave udviklede jeg mit eget hestefoder og lavede en komplet markedsføringsstrategi af det. Opgaven lavede jeg i samarbejde med min praktikvirksomhed, som var et foderfirma i Ans. I dag arbejder jeg som salgsassistent i en lokal DLG Land & Fritid-butik i Midtjylland. Dagligt bruger jeg det, jeg har lært på uddannelsen. Fx når jeg arrangerer kundeaftener og holder oplæg, bruger jeg min viden om kropssprog, toneleje og øjenkontakt. Jeg overvejer at starte noget selv en dag, men lige nu arbejder jeg og opnår erfaring.”