Læs videre til finansbachelor på Erhvervsakademi Aarhus
For dig der er nyuddannet finansøkonom eller financial controller.
Som nyuddannet finansøkonom eller financial controller kan du søge om optagelse på den 3½-årige finansbacheloruddannelse og få merit for dele af uddannelsen.
Du skal søge om optagelse, da der er et begrænset antal pladser på uddannelsen.
Du skal færdiggøre din uddannelse til finansøkonom eller financial controller i juni samme år, som du søger.
Hvis du optages, bliver du finansbachelor efter 2½ år.
Vi udvælger ud fra karaktergennemsnit.
Du skal uploade følgende til din ansøgning:
- Eksamensbeviset fra din ungdomsuddannelse (fx STX, HHX eller lignende)
- En karakterudskrift fra den uddannelse, du går på nu (underskrevet og stemplet)
Hvis du bliver optaget, kan du få SU i juli og august.
Ansøgningsfristen er 1. juni.
For dig der er i gang med finansøkonom- eller financial controller-uddannelsen
Hvis du ønsker at flytte til finansbacheloruddannelsen inden du er færdiguddannet finansøkonom- eller financial controller, skal du søge om optagelse på optagelse.dk. Du vil i dette tilfælde blive tildelt obligatorisk merit.