Få en kort og effektiv introduktion til den kemi og de kemiske beregninger, du får brug for på din videregående uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus.
Kurset er særligt relevant for kommende studerende på:
- Jordbrugsteknolog med speciale i husdyr, planter eller miljø og natur
- Laborant
- Miljøteknolog
- Professionsbachelor i business og vandteknologi
- Professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation
- Professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi
- Professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion
Du kan godt starte på uddannelsen uden dette kursus. Men hvis du har svært ved kemi, vil du med kurset i bagagen får en lettere studiestart.
Formålet med kurset er nemlig netop at hjælpe dig til at få en god studiestart. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i kurset. Du kan ikke få SU til kurset, da det ligger før din studiestart. Kurset kan ikke erstatte kemi C.
Tjek selv, om du er klar til studiestart!
Tjek om du har brug for kurset i kemi ved at besvare nedenstående opgaver. Du skal kunne besvare opgaverne korrekt i løbet af max 60 min. uden andre hjælpemidler end en lommeregner. Tjek efterfølgende de korrekte løsninger i svar-arket. Hvis du har mere end 3 fejl, så anbefaler vi du tilmelder dig kurset.
Løste du opgaverne tilfredsstillende? Hvis ikke, så hjælper kurset dig til at få en meget bedre faglig start på din uddannelse.
Indhold på kurset
Med kurset opnår du:
- viden om grundlæggende almen og organisk kemi
- færdigheder i kemiske beregninger.
Følgende emner gennemgås i undervisningen:
- Grundstoffer, ioner og salte
- Syre-base kemi og pH
- Organisk kemi og kovalente bindinger
- Kemiske reaktioner – typer og afstemning
- Mol, molarmasse og kemiske beregninger.
Litteratur
"Basiskemi C, 3. udgave, 2023" af Mygind.
Du kan låne bogen hos os.
Læseplan
Download læseplanen og få overblik over undervisningsdage, tidspunkter og litteratur.
Der er to læseplaner afhængig af, hvilken uddannelse du skal starte på:
Læseplan for kurset i august 2024 (pdf) for kommende studerende på laborant, fødevareteknologi og applikation & laboratorie- og fødevareteknologi
Læseplan for kurset i august 2024 (pdf) for kommende studerende på miljøteknolog, business og vandteknologi, jordbrugsteknolog & natur og jordbrugsproduktion
Praktisk information
Der er undervisning i 20 lektioner fordelt over 6 dage. Undervisningen finder sted i tidsrummet kl. 8.00-15.15. Se læseplanen for detaljer.
Det er muligt samtidigt at følge kurset i 'teknisk matematik'.
Tilmelding
Bemærk at der er et begrænset antal pladser på kurserne, som fordeles efter først til mølle-princippet.
Tilmeldingsfristen er 12. august 2024.