Studerende Professionsbacheloruddannelse It Arkitektur 0404

Projektdage for HF-elever

Hvert år i november åbner Erhvervsakademi Aarhus dørene for HF-klasser i forbindelse med de obligatoriske projektdage.

Næste HF-projektdag er onsdag 8. november 2023 kl. 8.30–14.00.

Hos os ligger der ikke en samling af færdige udbud klar. Vi ønsker hellere at planlægge dagen i dialog med jer.

Vores dygtige studerende har som udgangspunkt mulighed for at tilbyde workshops inden for alle vores uddannelser fx serviceøkonomi, finans, it og teknologi, miljø eller laboratorie. Vi gør gerne vores bedste for at lave noget, I let kan inkorporere i jeres daglige undervisning.

I 2022 havde vi tre HF-klasser på besøg, som fordybede sig i følgende emner:

  • Serviceøkonomi: Eleverne skulle hjælpe den nyopstartede virksomhed Stúdium med at placere sig selv på markedet. Dette ved at udarbejde en markedsanalyse, der skulle hjælpe virksomheden med at optimere deres salg.
  • Finansøkonomi: Eleverne skulle dykke ned i forskellen på at være erstatningsansvarlig og erstatningsberettiget. Lektionen fokuserede på hvordan man er stillet, hvis uheldet er ude, og man ikke har en gældende kontrakt.
  • Innovation og entreprenuership: For at drive en nyopstartet- eller eksisterende virksomhed, kan design thinking og forretningsmodeller anvendes. Eleverne blev deres egne forsøgskaniner, da de skulle implementere disse i en nyopstartet virksomhed.

HF-dagene på Erhvervsakademi Aarhus er bygget op med en fælles introduktion, en kort rundvisning og dernæst workshoppen. Der er fokus på praktiske øvelser i workshoppen.

Hvis I har lyst til at tage jeres klasse med ud til projektdag på Erhvervsakademi Aarhus, så kontakt os og få en aftale i hus.

Spørgsmål er velkomne hos

Pernille Eleonora Yde Dieckmann

Telefon

7228 6497

Stilling

projektleder og brobygningskoordinator

Book en snak med os

Slip for at huske at ringe til os. Giv os dine kontaktoplysninger, så tager vi fat i dig.

Udfyld her