Studerende Professionsbacheloruddannelse It Arkitektur 0836

Få en praktikant til din virksomhed fra professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur

Har din virksomhed brug for flere kræfter til it-opgaver?

Så skulle I overveje at få en praktikant i 5 mdr. fra professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur!

Den videregående uddannelse på 3½ år er specialudviklet til it-branchens aktuelle udfordringer.

Uddannelsen er relativt nystartet i Aarhus, og den er ikke bredt kendt i it-branchen endnu. Derfor kan du se her, hvilke fag de studerende lærer på uddannelsen - både før og efter praktikken.

Oversigt til virksomheder: Professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur (pdf)

Hvad kan en praktikant gøre for min virksomhed?

Der er flere fordele ved at få en studerende ud som praktikant. Han eller hun:

  • kan løse praktiske, komplekse problemstillinger, som man gør i it-branchen
  • har studeret i 2 år og bl.a. lært om forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur og teknologisk arkitektur
  • er hos jer i 5 mdr. og derfor kan komme i dybden med en opgave - fx inden for planlægning, implementering og kvalitetssikring af it-systemer
  • skal ikke have løn under praktikken, da man får SU som studerende

Disse virksomheder har allerede haft en praktikant

Selv om uddannelsen er ny, har flere virksomheder allerede haft glæde af en praktikant. Det gælder f.eks.

  • Bankdata
  • HMF Group
  • IBM
  • JN Data
  • Redia
  • Region Midt
  • s360
  • Stibo Systems
  • VIA University College
  • Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Praktikanter - fremtidens medarbejdere

Mangel på arbejdskraft er en stor udfordring i it-branchen. Mange virksomheder ender med at ansætte de praktikanter, der har bevist deres værd under praktikken.

Mange studerende skriver afsluttende eksamensprojekt for en virksomhed i forlængelse af praktikforløbet. For din virksomhed er det en god mulighed for fx at få belyst et særligt område, få gennemført en analyse eller få ekstra ressourcer til en aktuel udviklingsopgave. Tag en snak med din praktikant eller vores praktikvejleder om det, når I er kommet i gang.

FAQ for virksomheder om at få en praktikant

Kontakt vores praktikkoordinator

Mads Vestergaard Karkov Holst

Telefon

7228 6355

Stilling

lektor