Få en af vores studerende i praktik
Hvert år samarbejder en lang række virksomheder med vores studerende om praktikforløb.
Et praktiksamarbejde er for dig og din virksomhed en oplagt mulighed for at få:
- gennemført fx analyser, udviklingsopgaver, kalkulationer, kampagner eller designopgaver, der ellers ikke ville være tid til
- nye idéer, nye vinkler og ny viden
- et godt rekrutteringsgrundlag - og mulighed for at prøve en eventuel fremtidig medarbejder af i praksis
- flere kræfter til at løse de daglige opgaver.
Hør hvordan en praktikant gav værdi hos gaest.com
Læg en annonce på vores jobportal
Alle studerende, som leder efter en praktikvirksomhed, tjekker annoncer på vores jobportal.
I kan helt gratis lægge en annonce på jobportalen - ligesom det er gratis for virksomheden at få en praktikant (undt. praktikanter fra laborantuddannelsen, som har lønnet praktik).
På jobportalen kan i både søge efter praktikanter, studentermedhjælpere, færdiguddannede og studerende, der kan løse konkrete cases og projekter hos jer som en del af deres uddannelse.
Hvilke kompetencer har din virksomhed brug for?
Vi tilbyder en række forskellige videregående uddannelser, og vores studerende repræsenterer derfor en meget bred vifte af forskellige kompetencer.
Klik på den enkelte uddannelse for at læse mere om mulighederne i et praktiksamarbejde:
Vælg en international praktikant
Mange af vores internationale studerende tager hvert år deres praktik hos danske virksomheder.
Med en international praktikant kan I styrke virksomhedens internationale forretning og netværk, fordi praktikanten:
- har et internationalt perspektiv og bredt udsyn
- har værdifulde kulturelle indsigter qua sin baggrund
- kan hjælpe jer ind på nye, udenlandske markeder
- ser med nye øjne på jeres forretning, arbejdskultur eller processer
- er fagligt dygtig, har den nyeste viden og mange gode ideer
Vores internationale studerende har samme faglige viden med fra uddannelsen som vores danske studerende. Derudover er de:
- modige – de har turde tage springet for at studere i udlandet
- ambitiøse og målrettede
- engagerede og har et godt drive
- vant til en hverdag, der foregår på engelsk
- interesserede i at lære dansk – så snakken ved kaffemaskinen behøver ikke altid være på engelsk
Vi har studerende med international baggrund på vores 2 engelsksprogede uddannelser:
- Multimedia design (svarer til multimediedesigner)
- Digital concept development (svarer til digital konceptudvikling)
I skal ikke have et stort internationalt set-up i virksomheden for at en international praktikant vil passe ind hos jer. Den vejleder, I giver praktikanten, skal give sparring og sætte opgaver i gang på engelsk, men arbejdssproget i virksomheden behøver ikke være engelsk. De fleste internationale studerende får danskundervisning, og formålet med praktikken er netop, at de får erfaring fra en dansk arbejdsplads.
Proceduren for et praktiksamarbejde er den samme, uanset om I vælger en dansk eller en international praktikant.
Krav til praktikvirksomheden
For at sikre virksomheden og den studerende et godt praktikophold, har vi en række krav til vores praktikvirksomheder:
- En praktikvirksomhed skal have tilstrækkelig ressourcekapacitet at tilbyde praktikanten. Det er vores erfaring, at en enkeltmandsvirksomhed, hvor den studerende bliver ejerens produktionskapacitet, ikke fungerer optimalt som praktikplads, ligesom det ikke ønskes, at en virksomhed baserer sin drift på praktikanter hvert semester.
- Det gælder som hovedregel, at en virksomhed maks. kan have 1 studerende i praktik pr. 5 ansatte og antal studerende kan ikke udgøre mere end halvdelen af antal medarbejdere.*
- Vær opmærksom på, at studerende på bachelorniveau skal løse opgaver på et fagligt mere avanceret niveau end studerende på erhvervsakademiniveau.
Når kvaliteten af et konkret praktiksamarbejde vurderes, har nedenstående forhold også betydning:
- Er der en faglig vejleder knyttet til den enkelte praktikant?
- Hvorvidt er arbejdsopgaverne konkrete og varierende?
- Har arbejdsopgaverne faglig relevans og giver de et godt grundlag for læring i løbet af praktikperioden?
Desuden kan hver uddannelse have særlig krav til praktikvirksomhederne. Vælg den uddannelse, praktikanten kommer fra, og find en pdf med de specifikke krav under punktet "Planlæg praktikforløbet".
---
*Dette er dog undtaget i startupvirksomheden, hvor en virksomhed med få ansatte godt kan have et tilstrækkeligt antal udviklingsopgaver eller igangværende innovationsprocesser til at læringsmålene for en praktikant kan forventes at blive opfyldt.