Vi Kårer Årets Bedste Praktikophold 2025

Vi kårer årets bedste praktikophold 2025

Studerende fra akademiets 28 videregående uddannelser kan nu indstille deres praktikophold i konkurrencen om Danmarks bedste praktik.

Nu kan du og din praktikvirksomhed være med i kapløbet om at blive Danmarks bedste praktikmatch.

Erhvervsakademi Aarhus opfordrer alle tidligere og nuværende studerende i praktik – danske og internationale - til at deltage i konkurrencen.

Praktik er erhvervsakademiernes DNA

"Med DM i praktik får vi sat spot på vores værdifulde makkerskab med virksomhederne og det praksisnære uddannelsesforløb, der er erhvervsakademiernes DNA," siger Anne Storm Rasmussen, rektor på Erhvervsakademi Aarhus.

En hyldest til det gode samarbejde

Konkurrencen er de studerendes mulighed for at give deres praktikvirksomhed et skulderklap og sige tak.

"Det er under praktikken, at de studerende for alvor prøver deres færdigheder af og omsætter deres viden til værdi. For mange af vores studerende åbner praktikken tilmed døren til et job," siger rektor Anne Storm Rasmussen.

Om DM i praktik på Erhvervsakademi Aarhus:

De studerende indstiller virksomheden, hvor de har været i praktik.

Studerende, der har været i praktik på enten en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse i efteråret 2024 eller foråret 2025, kan indstille deres virksomhed digitalt via dette Indstillingsskema.

Praktikforløbet bliver vurderet inden for:

•    personlig og faglig udvikling
•    den sociale oplevelse
•    at gøre viden til værdi

Det er muligt at indstille sit praktikophold frem til søndag den 30. marts 2025.

Sådan deltager du i konkurrencen

Er du praktikant fra studieåret 2024-2025, indstiller du din praktikvirksomhed digitalt via dette skema Indstillingsskema

Udvælgelsen af fem nominerede sker på baggrund af din indstilling, så fang gerne juryens opmærksomhed med gode eksempler og ord, der underbygger, hvorfor netop dit praktikophold skal vinde.

Internationale studerende kan indstille via samme, engelsksprogede skema (klik på ikon ENG i bund af skema) Indstillingsskema

Udpeger vinder til foråret

En jury udpeger en lokal vinder i løbet af april 2025.

Den lokale vinder af Årets Erhvervsakademi Aarhus-praktik skal derefter sammen med vinderne fra de andre syv erhvervsakademier i Danmark præsentere deres praktikophold for en national jury torsdag den 22. maj 2025 hos Scandic Kødbyen i København.

20.000 kr. på højkant til vindere

Juryen består af nøglepersoner fra det danske erhvervsliv. Der er 10.000 kr. i kontant pengepræmie (sponsoreret af HK Danmark) på højkant til vinderen og yderligere 5.000 kr. hver (sponsoreret af TL) til to andre priser, som også uddeles på dagen.

Se video (2:13 minut) fra 2024-finalen hos Scandic Strandpark i Kastrup: