Netværksdag for naturfaglige gymnasielærere

Sted:

Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 11, 8260 Viby J

Tid:

Tilmeld dig her
Studerende Kittel Laboratorie 0168

Kom og oplev vores nye, fantastiske laboratorier på Erhvervsakademi Aarhus – og få øget indblik i de naturvidenskabelige videregående uddannelser på de danske erhvervsakademier.

I august 2024 flyttede de naturvidenskabelige uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus ind i et helt nyt uddannelseshus med moderne laboratoriefaciliteter på Sønderhøj 11 i Viby.

Vi er meget stolte at vores nye lokaler – som vi nu gerne vil dele med jer.

Derfor inviterer vi indenfor torsdag 24. april kl. 14.00-16.30 til netværksdag for naturfaglige gymnasielærere. Her kan du møde fagfæller og få en snak om avanceret analyseudstyr inden for kemi-, fødevarer-, miljø- og bioteknologi.

Der vil også være mulighed for at se og afprøve udvalgt udstyr – jf. programmet nedenfor.

Kom og være med til at sætte fokus på anvendt naturvidenskab. Og gå hjem med ny viden om aktuel forskning – og indblik i de naturvidenskabelige videregående uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus. 

Program 

Tidspunkt

Aktivitet

Kl. 14.00

 

Introduktion til kompetencecenter for naturvidenskab og teknologi på Erhvervsakademi Aarhus.

Kl. 14.15

Gennemgang af fagpakker inkl. kaffe og kage.

Kl. 14.30

Rundvisning i den helt nye bygning på Sønderhøj 11. Her viser vi masser af nyt, spændende udstyr bl.a. celledyrkning, qPCR, GC-MS, LC-MS, rensningsanlæg, bryggeri, proceshal, produktionskøkken og SEM (scanning elektron mikroskop). Der er mulighed for at afprøve udvalgt udstyr.

Kl. 15.15

Oplæg om forskningsprojekter inden for hybridprodukter, anti-næringsstoffer og mikroorganismer.

Kl. 15.30

Netværk og ønsker til samarbejde – fx kompetenceudvikling/specifikke kurser inden for kemi, miljø, fødevare eller bioteknologi.

16:30

Tak for i dag.

Sted

Arrangementet foregår på Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 11, 8260 Viby J.

Der er gratisparkering lige ved døren. 

Tilmeld dig her

Arrangementet er gratis.

Hvis du udebliver uden afbud, opkræver vi et no-show-fee på 300 kr.

Du tilmelder dig via mail til administrativ koordinator Trine Nedergaard Pedersen på tped@eaaa.dk

Vi skal have din tilmelding inden 10.april.

Pladserne til arrangementet fyldes efter først til mølle-princippet.

Uddannelse Aarhus Urban Landskabsingeniør 155

Brobygningstilbud til gymnasieskoler, erhvervsskoler og grundskoler

Vidste du, vi har en lang række tilbud til ansatte og elever på ungdomsuddannelserne, der støtter de studerende i deres studievalg? Lad vores studerende overtage undervisningen hos her, besøg os med din klasse, kom til HF-projektdag eller lav SRP-projekt i samarbejde med os.

Gå på opdagelse her