Breakfast Club: Tænk længere og dybere som leder

Sted:

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Tid:

Tilmeld dig her
Efteruddannelse Kursister Undervisning 2019 157

Kom og få 2 timers inspiration til, hvordan du kan anvende enkle filosofiske værktøjer til at skabe bedre møder eller løse opgaver og udfordringer på nye måder.

Du kender måske Einstein-citatet: “Du kan ikke løse et problem med den tænkning, der skabte problemet.”

På lignende vis hævdede samfundskritiker, Henry Louis Mencken – med et glimt i øjet – at “ethvert komplekst problem har en løsning, der er klar, simpel og forkert.”

Indholdet i disse læresætninger er ikke nyt stof for den erfarne leder.

Men husker du – i en travl hverdag – at filosofiske værktøjer kan anvendes i praksis til at tænke nyt og anderledes om hverdagens opgaver og udfordringer? Og har du faktisk værktøjerne og kompetencerne til konkret at anvende filosofien i din ledelsespraksis?

På 2 timer får du denne morgen konkret inspiration til, hvordan enkle filosofiske værktøjer kan understøtte dit arbejde med:

  • Lederens værdier (afklaring og gentænkning af værdier)
  • Lederens svære beslutninger (etik)
  • Lederens menneskelige udfordringer (eksistensfilosofi)
  • Lederens grundlæggende antagelser (filosofisk verdensbillede)

3 ting du får med hjem

  • Bliv klogere på, hvordan du som leder kan skabe nye løsninger med filosofiske ideer
  • Lær at anvende filosofiske værktøjer i møder, processer og egen ledelse
  • Få konkrete værktøjer og eksempler fx ”5 veje til god handleviden”, ”At filosofere med hammeren” eller ”Udforskning af skjulte værdier”
Christian Horn

Mød din morgenfriske oplægsholder, Christian

Christian Horn er chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus.

Christian er uddannet filosof og har 20 års erfaring med at arbejde praktisk med filosofi. De seneste 11 år er de erfaringer gjort i jobbet som underviser på efteruddannelser inden for ledelse på Erhvervsakademi Aarhus. Christian arbejder desuden med etik på Hammel Neurocenter, hvor fokus er bearbejdning af svære cases (medarbejder) og organisatorisk læring (ledelse). Christian er forfatter og medforfatter til flere bøger og artikler, senest bogen ”De største filosoffer – anvendt i arbejdslivet og i hverdagen”.

Mød Christian på LinkedIn

75 pladser, først til mølle

Vores Breakfast Club-arrangementer er åbne for alle. Alt, din deltagelse koster, er din mailadresse og et ja til, at vi må sende dig mails om efteruddannelse, events og virksomhedssamarbejde - så giver vi dig 2 times ny inspiration og viden du kan bruge direkte i dit arbejde.

Der er kun 75 pladser til rådighed – og de fyldes efter først til mølle-princippet. For at sikre plads til alle interesserede er der et no-show-fee på 150 kr.

Tag gerne en medarbejder, chef eller kollega med – men husk at få dem tilmeldt.

De persondata, du oplyser til Erhvervsakademi Aarhus via denne formular, anvender vi til at håndtere din henvendelse. Vi passer godt på de persondata, vi bliver betroet, og behandler dem efter gældende lovgivning. Læs mere i vores persondatapolitik.

Vi sender en kvittering til dig pr. mail.

Deltagerlisten skal sikre, at det er nemmere at netværke til arrangementet, fordi man kan se, hvor andre kommer fra.
Må vi tilføje dit navn og din virksomhed til en deltagerliste, der bliver delt med deltagerne til arrangementet?

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.