Spilbaseret iværksætteriundervisning
Projektet undersøger, hvordan spilbaseret iværksætteriundervisning kan fremme etableringen af nye virksomheder blandt studerende på Erhvervsakademi Aarhus. Dette sker ved at udvikle, afprøve og implementere spilbaserede undervisningsmetoder og -redskaber.
Projektets formål og baggrund
Projektet bygger på hypotesen om, at spilelementer i iværksætteriundervisning samt andre fag og forløb har positiv indflydelse på den såkaldte entreprenante intention, hvilket øger sandsynligheden for, at en studerende starter en virksomhed.
Forløbene trækker på spilprincipper enten ved konkret inddragelse af spil eller ved brug af spilbaseret pædagogik i undervisningen alt efter den lokale undervisningstilrettelæggelse.
Resultater
Projektet sigter mod, at 750 studerende fra landets 8 erhvervsakademier deltager i et af de udviklede forløb. Dermed opfylder projektet målet om at hjælpe unge mennesker i gang med deres iværksætter-drømme gennem spilbaseret undervisning. Læs mere om projektet her.
Der udvikles i alt 15 forløb af cirka 30 undervisere i samarbejde med eksperter og rådgivere inden for iværksætteri og spildidaktik.
Samarbejde
Projektet er et stærkt nationalt samarbejde mellem landets otte erhvervsakademier samt en række rådgivere og eksperter inden for iværksætteri og spildidaktik.
Projektperiode
Projektperiode: januar 2020– april 2022
Projektgruppe: Mads Vestergaard Karkov Holst, Jesper Nørskov, Ulla Haahr, Susanne Østergaard Olsen, Gitte Buje.
Projektet er finansieret af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vidensprodukter
De 15 undervisningsforløb vil i løbet af projektperioden blive gjort tilgængelige online. Se forløbene her.
Bliv inspireret
Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.