Studerende Uddannelse Aarhus Økonomi It 007

Spilbaseret didaktik

I projektet undersøges spilbaseret didaktik. Målet er at udvikle spil der bidrager til Erhvervsakademi Aarhus integration af 21st century skills på tværs af uddannelser.

Spilbaseret didaktik er et paraplyprojekt, hvorunder der udvikles flere forskellige spil. Alle spillene handler om 21st century skills og træner studerendes refleksioner over egne karakteregenskaber, så de står bedre rustet til livet som studerende og kravene fra kommende arbejdsgiver.

Projektets formål og baggrund

Formålet med projektet er, at skabe opmærksomhed på, og fremme refleksionen over, egne karakteregenskaber hos Erhvervsakademi Aarhus’ studerende.

Målet er at udvikle flere forskellige spilaktiviteter, der via metaforer, simulation, repræsentation og leg, bevisliggøre 21st century skills. Derigennem motiveres og engageres de kommende dimittender til at arbejde eksplicit med at tilegne sig nødvendige professionelle færdigheder og personlige kompetencer indenfor kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og kollaboration. Det samme gælder afgørende karakteregenskaber som nysgerrighed, mod, resiliens og personligt lederskab.

Igennem projektet vil undervisere og studerende fra flere forskellige it-uddannelser blive inddraget i konceptudvikling, produktion og test af spillene inden de færdige spil præsenteres for Erhvervsakademi Aarhus’ øvrige uddannelser.

Resultater

Gennem selve spiludviklingen, og de da af refleksionsfremmende spil, skabes der værdi for:

  1. De studerende
  2. Erhvervsakademi Aarhus
  3. Samfundet ved, at dimittender er beviste om styrker og svagheder i egne karakteregenskaber.

Læringsmålene, der repræsenteres af de konkrete spilaktiviteter, er at give de studerende bevidsthed om, og metoder til at forstå, formulere og forandre egene karakteregenskaber, blandt andet gennem rollespil og refleksionsaktiviteter. Spillene udvikles ud direkte reference til en bestemt teoretisk ramme, men er dog inspireret af spilteori om processuel retorik og metaforer.

Målet er her, at de emner som spillene omhandler ikke isoleres og påføres spilmekanikker, som det kendes fra fænomenet gamification, men snarer at emnerne udtrykkes gennem dertil designede spilmekanikker. I denne forstand oplever spilleren spillene som en simulation.

Samarbejde

I projektperioden er studerende fra uddannelserne professionsbachelor i Økonomi og It og professionsbachelor i It-arkitektur udpeget til at deltage i udviklingen forskellige spilaktiviteter. Ligeledes deltager undervisere fra professionsbacheloren i Økonomi og It og professionsbacheloren i It-arkitektur samt erhvervsakademiuddannelsen i it-teknolog.

Projektperiode

Projektperiode: august 2022 - december 2023

Projektleder:

Mads Vestergaard Karkov Holst

Telefon

7228 6355

Stilling

lektor

Bliv inspireret

Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.

Projekter

Projekter

Få ny viden i vores mange forsknings- og innovationsprojekter

Projekter
E-bøger

E-bøger

Her finder du vores e-bøger, der indeholder de vigtigste resultater og viden fra vores forsknings- og innovationsprojekter.

E-bøger

Se alle forskningsprojekter fra de danske erhvervsakademier på EA Viden

Besøg EA Viden