Efteruddannelse Kursister Øvelse 2021 1934

Fremme af ledelsesmæssig handlingskapacitet

I projektet undersøges hvordan konkrete lederudviklingsaktiviteter gennemført i egen organisation kan mobilisere og fremme ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Formålet med projektet er at frembringe ny og praktisk anvendelig viden om hvilke kontekstuelle faktorer, konkrete lederudviklingsaktiviteter og mekanismer, der mobiliserer og fremmer ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Projektets baggrund

Baggrunden for projektet er resultaterne fra projektet ’Lederens handlingskapacitet’ (Rohwedder, 2019), som peger på, at handlingskapacitet er central for ledere.

Manglende handlingskapacitet kan f.eks. betyde:

  • følelsesmæssigt/psykisk og fysisk ubehag
  • dalende selvtillid
  • selvrespekt
  • motivation og engagement i ledelsesopgaverne – naturligt nok med dårligere opgaveløsning til følge
  • medarbejdere og chefer bliver frustreret
  • tilfredsheden med lederen daler
  • arbejdsklimaet bliver dårligere, hvilket betyder svækket effektivitet i organisationen

Anden litteratur om lederes handlingskapacitet understøtter resultaterne fra Erhvervsakademi Aarhus’ undersøgelse. Der peges på, at handlingskapacitet er forbundet med ledelse og at det er en relevant og essentiel betingelse for udøvelse af ledelse.

Samtidig viser undersøgelser, at ledere som besidder høje niveauer af handlingskapacitet, har større sandsynlighed for at nå deres mål (Chen-Levi et al., 2022; Chingara & Heystek, 2019; Frost, 2006), ligesom Hannah et. al. peger på, at effektiv ledelse kræver høje niveauer af handlingskapacitet (2008).

Der findes således solide indikationer for, at mobilisering og opbygning af ledelsesmæssig handlingskapacitet, kan have en række positive effekter for ledere, ledelse og organisationer – og dermed også for studerende på Erhvervsakademi Aarhus’ efter- og videreuddannelser i ledelse, og disses organisationer.

Se også: Forskningsprojektet - lederens handlingskapacitet.

Resultater

Projektet frembringer ny og praktisk anvendelig viden om hvilke kontekstuelle faktorer, konkrete lederudviklingsaktiviteter og mekanismer, der mobiliserer og fremmer ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Eksternt er projektet målrettet ledere og organisationer med ønske om at igangsætte udviklingsforløb, som forøger ledelsesmæssig handlingskapacitet.

Internt vil den viden, der opbygges i projektet blive formidlet til undervisere på efteruddannelsesområdet, så projektresultaterne efterfølgende anvendes i undervisningen på akademiuddannelsen i ledelse og diplomuddannelsen i ledelse.

Vidensprodukter

På baggrund af vidensfrembringelsen i projektet udgives der en fagfællebedømt artikel eller bogkapitel, samt en formidlingsartikel. Artiklerne kan blandt andet anvendes i undervisningen på master-, diplom- og akademiuddannelserne i ledelse.

Den nye viden forventes at afstedkomme konkrete interventioner og aktiviteter, som kan anvendes i lederudviklingsforløb organisationer samt på Erhvervsakademi Aarhus’ og andre uddannelsesinstitutioners lederuddannelser.

Samarbejde

Projektet gennemføres i samarbejde med ledere fra fem organisationer samt Aalborg Universitet ved Søren Frimann, Institut for læring og filosofi.

Projektperiode

Projektperiode: August 2023 til juli 2025.

Projektleder:

Jan Rohwedder

Telefon

2025 3370

Stilling

chefkonsulent

Bliv inspireret

Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.

Projekter

Projekter

Få ny viden i vores mange forsknings- og innovationsprojekter

Projekter
E-bøger

E-bøger

Her finder du vores e-bøger, der indeholder de vigtigste resultater og viden fra vores forsknings- og innovationsprojekter.

E-bøger

Se alle forskningsprojekter fra de danske erhvervsakademier på EA Viden

Besøg EA Viden