Efteruddannelse Kursister Bygning 2021 1313

ESG på Erhvervsakademi Aarhus

Projektet undersøger ESG-nøgletal på Erhvervsakademi Aarhus samt deres relevans for en uddannelsesinstitution. Derudover analyseres, hvordan ESG kan bruges til at rapportere på bæredygtighedsinitiativer og understøtte en mere systematisk og helhedsorienteret integration af bæredygtighed i undervisningen.

Projektets baggrund og formål

Bæredygtighed og ESG fylder stadigt mere i virksomheder og organisationer, hvor bæredygtighedsrapporter er blevet en fast del af arbejdet. Virksomheder arbejder typisk med en række ESG-nøgletal, der giver indblik i deres nuværende status på forskellige bæredygtighedsparametre.

Dette projekt undersøger:

  1. Hvilke ESG-nøgletal der er tilgængelige på Erhvervsakademi Aarhus
  2. Hvilke nøgletal der kunne være relevante for en uddannelsesinstitution
  3. Hvordan ESG og bæredygtighed indgår i undervisningen
  4. Hvordan bæredygtighed kan integreres mere systematisk på fuldtidsuddannelserne

Resultater

Projektet har identificeret relevante ESG-nøgletal inden for E (environment), S (social) og G (governance) samt specifikke målepunkter tilpasset en uddannelsesinstitution.

Derudover har projektet resulteret i to modeller, der opsummerer og visualiserer, hvordan bæredygtighed kan integreres mere systematisk i undervisningen – afhængigt af tilgængelige ressourcer.

Vidensprodukter

  • Tabel med ESG-nøgletal for forskellige bæredygtighedsparametre
  • Handleplan i rapportformat, der beskriver to modeller for, hvordan bæredygtighedsundervisning kan integreres på fuldtidsuddannelserne

Samarbejde

Projektet er gennemført i samarbejde med fire praktikanter fra Det Grønne Akademi (efterår 2024). Derudover har relevante medarbejdere, herunder uddannelsesledere, undervisere og pædagogiske vejledere, bidraget gennem interviews, sparring og analyser. Fagfolk med viden om ESG-nøgletal har desuden deltaget i udviklingen af en nøgletalstabel.

Projektperiode

Projektperiode: September 2023 - juni 2024

Projektleder:

Cecilie Jacobsen

Telefon

2859 8046

Stilling

adjunkt