Innovation Og Entrepreneurship

Kvinde kend din kerne

I projektet arbejder Erhvervsakademi Aarhus med at skabe en anden tilgang til og et andet narrativ om det at være iværksætter.

Andelen af kvindelige stiftere af nye iværksættervirksomheder har de seneste mange år ligget omkring 25-28%. Der er ligeledes stor forskel mellem brancherne på, hvor stor en andel af iværksætterne der er kvinder.

Vi ser den samme skæve fordeling blandt de studerende på Erhvervsakademi Aarhus' uddannelser. Derfor er der et behov for en særskilt indsats målrettet de kvindelige studerende.

Projektets formål og baggrund

Erhvervsakademi Aarhus har tidligere haft succes med at fokusere på kvinder og iværksætteri gennem eventet 'The Future Is Female' i november 2018. Det påviste og underbyggede et behov for at målrette en indsats mod kvindelige studerende. Desuden har Erhvervsakademi Aarhus overordnet haft et stort fokus på entrepreneurship gennem 4 års deltagelse i det regionale projekt entrepreneurship i uddannelserne.

Projektet har været en succes og udbredt entrepreneurship på alle akademiets uddannelser. Det har dog også vist, at det kræver en langt, sejt træk med fokus på entrepreneurship med udgangspunkt i kvindelige studerendes mindset, handlekraft og kompetencer. Især kvindelige studerende motiveres ikke i så høj grad af den sædvanlige historie om de typiske iværksættere, og motiveres i det hele taget ikke nødvendigvis af tanken om at blive iværksætter. De motiveres af at tilegne sig kompetencer, som f.eks. øget handlekraft, som styrker deres CV og fremtidige karriere- og jobmuligheder.

Dette har givet anledning til at præsentere og arbejde med det at være iværksætter, selvstændig projektleder eller freelancer som en mulig karrierevej. Det er udgangspunktet for ’Kvinde kend din kerne’, som netop tager udgangspunkt i de styrker, som den enkelte kvindelige studerende har.
Målet har været at udvikle og afprøve et forløb, der aktivt fremmer et bredere engagement af kvindelige iværksættere ved en indsats på to fronter:

  1. Fokus på de kvindelige studerendes egne karakteregenskaber og styrker og træning af robusthed
  2. Inspiration og motivation fra kvindelige iværksætter rollemodeller.

Fokus var, at de kvindelige studerende skulle fokusere mindre på fejl, mangler og svagheder, f.eks. at de er for forsigtige og mangler ambitioner, vovemod og handlekraft. I stedet skulle de kvindelige studerende lære at forstå egne styrker, og hvordan de kan sættes i spil som iværksætter. I projektet har de udviklet både ambitioner og mental robusthed gennem konkrete øvelser, træning og feedback.

Det handler om at motivere og engagere de kvindelige studerende til at blive handlekraftige iværksættere, der sætter selvstændige mål for deres arbejdsliv igennem inspiration fra de kvindelige iværksætterrollemodeller. Iværksætterkarrieren er igennem projektet italesat anderledes end narrativer om den iværksætteren, der arbejder 80 timer om ugen i årevis og derefter sælger sin virksomhed for et millionbeløb.

Resultater

Resultatet af projektet er, at de kvindelige studerende har fået indsigt i og egne styrker, og hvordan de kan matche og fremme en tilværelse som iværksætter.

Derudover har fokus været på at fremme konkrete kompetencer som handlekraft, mental robusthed, nysgerrighed og mod til at skabe og udleve nye, egne fortællinger om iværksættere.

Et konkret resultat af projektet er to workshops for de kvindelige studerende, hvor øvelser, oplæg og netværk har dannet grundlag for gode diskussioner og refleksioner blandt kvinderne.

Samarbejde

Der er etableret et netværkssamarbejde med fire andre videregående uddannelsesinstitutioner:

  • Copenhagen Business School (CBS)
  • University College of Northern Denmark (UCN)
  • VIA University College (VIA)
  • Københavns Professionshøjskole (KP)

Projektgruppen på Erhvervsakademi Aarhus består af :

  • Maria Lemonakis (underviser på professionsbachelor i innovation og entrepreneurship)
  • Susanne Østergaard Olsen, Ulla Haahr og Anna Skouboe Roesen (forsknings- & innovationsdelingen)
  • Pernille Lindberg Juel og Nadia Støy Laursen (studerende på professionsbachelor i innovation og entrepreneurship)

Alle kvindelige studerende på Erhvervsakademi Aarhus var inviteret til forløbet, og der deltog 35, kvindelige studerende. Kvindelige iværksætterrollemodeller fra Erhvervsakademi Aarhus’ eget alumne- og øvrige netværk blev inddraget gennem oplæg og sparring.

Projektet har fået bevilling af Fonden for Entreprenørskab.

Projektperiode

Projektperiode: oktober 2020 - december 2021

Vidensprodukter

  • To workshops i 2021 med titlen 'Kvinde kend din kerne'
  • • Etablering af netværksgruppe for kvindelige studerende på akademiet

Se også disse relaterede artikler

Dansk Erhverv: 25 kvindelige iværksættere du bør kende

Erhvervshus Sjælland: Iværksætterbarometer

Fonden for Entreprenørskab: Hvordan øger vi antallet af kvindelige iværksættere? 

Projektleder:

Susanne Østergaard Olsen

Telefon

7228 6231

Stilling

lektor

Bliv inspireret

Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.

Projekter

Projekter

Få ny viden i vores mange forsknings- og innovationsprojekter

Projekter
E-bøger

E-bøger

Her finder du vores e-bøger, der indeholder de vigtigste resultater og viden fra vores forsknings- og innovationsprojekter.

E-bøger

Se alle forskningsprojekter fra de danske erhvervsakademier på EA Viden

Besøg EA Viden