Digitale arbejdsformer på VVEU
Projektet undersøger, hvordan vi kan bygge digitale arbejdsformer fra de relevante erhverv ind i videregående voksen- og efteruddannelse. Målet er at give de studerende digitale kompetencer, der matcher deres erhverv.
Digital opkvalificering af medarbejdere har vist sig at være lidt af en jungle: Hvad er det helt præcist, den enkelte har brug for at lære? Og hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne bedst med digitalisering af deres efter- og videreuddannelser?
'Digitale arbejdsformer på VVEU' retter blikket mod arbejdsformerne i undervisningen som en mulighed for at give de studerende erfaringsbaserede digitale kompetencer.
VVEU står for videregående voksen-, efter- og videreuddannelse.
I projektet besøger undervisere digitalt modne virksomheder for at blive klogere på, hvordan de arbejder digitalt understøttet med deres daglige opgaver, processer og kommunikation. Disse indsigter bygger underviserne herefter ind som digitale arbejdsformer i deres fag og undervisning.
I nedenstående e-bog præsenteres projektets metode, aktiviteter og resultater:
E-bog: Digitale arbejdsformer på VVEU
E-bogen tilbyder inspiration og en metodisk tilgang til at indarbejde professionsspecifik digitalisering på videregående VEU. Målgruppen er undervisere, faggrupper og uddannelsesledelser.
Hent e-bogInspirationsmateriale
Vil I arbejde med professionsspecifik digitalisering i jeres videregående VEU-fag? Så er dette inspirationsmateriale for jer. Vi har udviklet materiale til en fælles indflyvningsworkshop for undervisere, lavet en guideline til den enkelte undervisers videre udvikling af eget fag, samt skabeloner til feltbesøg i virksomheder og opfølgende interviews med studerende. Vi håber, at I får gavn af materialet!
Fælles workshop for undervisere – stil skarpt på de digitale arbejdsformer
Denne workshop er tænkt som undervisergruppens fælles indflyvning til arbejdet med at identificere de digitale arbejdsformer, der er relevante for jeres uddannelse og fag. Målet med workshoppen er at skabe en fælles ramme for arbejdet samt zoome ind på relevante, professionsspecifikke digitale arbejdsformer. Se også projektets slutrapport for en grundig indføring i metodikken. Workshoppen kan afvikles på 1 ½ time.
Workshop til fælles afklaring af relevante digitale arbejdsformer (pdf)
Din egen research, planlægning og opfølgning
Som underviser har du sandsynligvis brug for at zoome mere ind på de specifikke arbejdsformer, der matcher fagligheden i dit fag. I projektet har vi lavet interviews med og feltbesøg i virksomheder for at identificere, hvordan de arbejder digitalt. Det er for os at se vigtigt, at du som underviser selv kommer ud i felten, observerer og begynder at se muligheder og koblinger mellem dit fag og erhvervet. Her får du inspiration til processen.
Vil du vide, hvilken forskel, det gjorde for de studerende, at de arbejdede digitalt i faget, så anbefaler vi, at du vender tilbage til dem et antal måneder efter fagets afslutning. Denne indsigt kan ikke skabes gennem en normal evaluering ved fagets afslutning, men den er vigtig for dit videre arbejde med at udvikle og justere på undervisningen.
Udvid din rolle som underviser med en før, under og efter-tilgang (pdf)
Skabelon til feltrapporter fra virksomhedsbesøg (pdf)
TIP: Hvordan kan en feltrapport se ud? Se et eksempel her. (pdf)
Samarbejdspartnere
Følgende institutioner og uddannelser har været involveret i projektet:
- Aarhus Maskinmesterskole
- Erhvervsakademi Aarhus
Projektets styregruppe bestod af repræsentanter fra Teknisk Landsforbund, VUC Erhverv, Aarhus Maskinmesterskole og Erhvervsakademi Aarhus. Projektet blev finansieret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Projektperiode
- Projektperiode: januar 2020 - december 2021
Bliv inspireret
Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.