Sælg dig til vækst
Hvordan kan små og mellemstore virksomheder udvikle deres salgs- og marketingkompetencer – og i hvilket omfang kan det bidrage til vækst?
Salgs- og marketingaktiviteter fylder sjældent meget i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), men undersøgelser viser, at salgs- og marketingaktiviteter bidrager til vækst, og at kompetencer inden for dette felt er efterspurgte.
Projektet kortlægger muligheder og barrierer
Projektet vil skabe grobund for yderligere implementering af salg og marketing i SMV’er ved at kortlægge:
- den eventuelle konkrete sammenhæng mellem adfærd og aktiviteter i salg og marketing samt SMV’ernes performance
- hvilke barrierer, der forhindrer SMV’er i at udnytte potentialerne i salg og marketing
- hvilket potentiale for vækst, som eventuel kompetencetilførsel inden for salg og marketing, kan indfri
Projektet vil udvælge et større antal små og mellemstore virksomheder til at deltage i kortlægningsarbejdet, der suppleres med interviews og observationer.
Dette materiale vil sammen med et omfattende litteraturstudie skabe ny indsigt i SMV’ernes arbejde med salg og marketing samt skabe ny, anvendelsesorienteret teori på området.
Styrke implementeringskompetencer inden for salg og marketing
Projektet vil:
- styrke og udvikle SMV’ers implementeringskompetencer inden for salg og marketing.
- få en forventet betydningsfuld effekt på SMV'er, fordi de dels får viden om, hvad andre SMV´er gør, og dels vil de få afprøvede, konkrete tilbud.
- give større viden om Erhvervsakademi Aarhus’ aftagervirksomheder og medvirker til en relevant målretning og fremtidssikring af akademiets uddannelser.
Hovedkonklusioner
Samarbejdspartnere i projektet
- Syddansk Universitet
- Business Danmark
- Aarhus Kommune
Hvad andre skriver om projektet
- Business Danmark: Sælg dig til vækst
- Finduddannelse.dk: Sælg dig til vækst i din SMV
- DJØF-bladet: Mindre firmaer savner marketingkompetencer
Projektperiode
- Projektperiode: august 2014 - december 2015
Bliv inspireret
Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.