Quickwins i indkøbsarbejdet
Sådan kan indkøbsfunktionen øge sin værdi og gå fra at være et omkostningscenter til at blive værdiskaber.
Forskningsprojektet Quickwin til indkøbsarbejdet fokuserede på at give anbefalinger til, hvilke tiltag indkøbsfunktionen i mindre fremstillingsvirksomheder kunne implementere for at øge sin værdi i organisationen.
Når indkøbsfunktionen i mindre fremstillingsvirksomheder udvikler sin værdiskabelse, kan de flytte funktionen fra at være et reaktivt omkostningscenter til at være en proaktiv værdiskabende funktion, som medvirker til vækst og overskud.
Erhvervsakademi Aarhus undersøgte igennem dette projekt, hvilke tiltag der kunne give effekt ved implementering i mindre fremstillingsvirksomheder. Hertil undersøgte man blandt andet via casestudier med tre fremstillingsvirksomheder. Formålet er at udforske erfaringer fra virksomhederne, så andre kan lære af dem.
Video: Hent quickwins i indkøbsarbejdet
Tiltag med effekt
Større virksomheder har gennem årtier arbejdet med optimering af værdiskabelse i indkøbsarbejdet. Dette er gjort gennem udvikling af en sammenhæng mellem forretningsstrategi og indkøbsstrategi, kategoristyring og konsolidering af leverandørportefølje mv.
Tiltag, som har effekt i store virksomheder, har ikke nødvendigvis samme effekt i mindre virksomheder, hvor der arbejdes med færre ressourcer, begrænset erfaring og mindre indkøbsvolumen.
Quickwins til indkøbsarbejdet
Projektet har illustreret, hvordan virksomheder kan tilgå indkøbsarbejdet top-down for at skabe mere værdi og derved performance.
Det konkluderes, at der via alle 3 planlægningsniveauer (strategisk, taktisk og operationelt) kan gennemføres tiltag og en udvikling af indkøbsarbejdet, som vil fremme virksomhedens performance.
Projektet har endvidere styrket akademiets vidensgrundlag inden for indkøbsområdet.
Behov for kompetenceløft i mindre fremstillingsvirksomheder
Mindre virksomheder er, grundet deres egen begrænsede størrelse, i høj grad afhængige af tilgang af varer, services og viden udefra. Alligevel er arbejdet med tilgangen udefra, det vil sige indkøb, ofte nedprioriteret, og kompetencerne i indkøbsfunktionen er begrænsede.
Forskningen viser, at større virksomheders økonomiske performance løftes gennem strategisk indkøb og specifikke indkøbstiltag. Derfor er det interessant at identificere, hvilke kompetencer der specifikt kan løfte indkøbsarbejdet hos de mindre virksomheder.
Resultater
- Working paper: Quickwins i indkøbsarbejdet (pdf)
- Artikel fra Supply Chain magasin - mindre produktionsvirksomheder kan få meget mere værdi ud af indkøbsarbejdet (pdf)
Projektperiode
- Projektperiode: januar 2018 – oktober 2018
Bliv inspireret
Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.