Efteruddannelse Kurser Kursister Aarhus 2016 058

Byg ny viden sammen

Hvordan kan man via casearbejde med at frembringe ny faglig viden bidrage til, at en afdelings videngrundlag opbygges og videreudvikles?

Forskningsprojektet undersøger forhold, som fremmer og hæmmer vidensopbygning i organisationer.

Forskningsprojektet forskningsbaseret opbygning af videngrundlag forsøger via aktionsforskning og et systematiseret og rammestyret casearbejde at frembringe ny faglig viden som metode.

Projektresumé

Projektet undersøger, hvilke forhold der har betydning for, at en afdelings videngrundlag opbygges og videreudvikles.

Den nye faglige viden, som frembringes i casearbejdet, kobler praksisviden og teoretisk viden, er anvendelsesorienteret i forhold til ledere og ledelse, og formidles til disse.

Effekterne af projektet vil således være ny viden om, hvordan en afdelings videngrundlag kan opbygges og udvikles, og hvordan undervisernes kompetencer inden for forsknings-, udviklings- og innovationsarbejde videreudvikles

Formål

Formålet med projektet er todelt, således at projektet frembringer viden om, hvordan et systematisk og forskningsundersøttet casearbejde kan bidrage til at en afdelings videngrundlag opbygges og videreudvikles.

Samtidig opbygges ny ledelsesfaglig viden, som sigter direkte på Erhvervsakademi Aarhus' eget kompetencecenter for ledelse og HR og dets målgruppe af ledere i private og offentlige virksomheder.

Baggrund for projektet

Projektet undersøger, hvordan arbejdet med at opbygge videngrundlag har relevans for såvel aftagerne af ydelser fra uddannelserne inden for ledelse og HR samt akademiet og sektorens generelle arbejde med viden.

Erhvervsakademiets arbejde tager afsæt i en rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Et af rammekontraktens 4 strategiske mål handler om øget relevans af akademiets forsknings- og innovationsprojekter.

Relevansen måles bl.a. ud fra om, der er et målrettet og synligt tilbageløb af viden fra projekter til virksomheder og uddannelser. For at nærme sig dette mål skal forskningsprojekterne skabe ny viden, som styrker videngrundlaget på akademiet og indgår i uddannelserne.

Samtidig har forskningsarbejdet internt på akademiet fået en tydeligere strategisk forankring i de enkelte kompetencecentre, blandt andet gennem udarbejdelsen af et forskningskatalog, hvor der peges på relevante projekter frem mod 2021.

Kompetencecenteret for Ledelse og HR peger i forskningskataloget på behovet for at undersøge, om et systematisk og forskningsunderstøttet arbejde med afdelingens videngrundlag kan opfylde tre mål på samme tid:

  1. at udvikle ny faglig viden, som sigter direkte på målgruppen af ledere i offentlige og private virksomheder.
  2. at undersøge, i hvor høj grad arbejdet med denne metode understøtter akademiets forpligtelse til – via videnskredsløb – at skabe ny viden og i hvor høj grad, metoden kan anvendes mere bredt såvel på akademiet som i sektoren.
  3. At videreudvikle undervisernes og kompetencer inden for forsknings-, udviklings- og innovationsarbejde.

Projektet har således afsæt i interne behov samt akademiets strategi, samt eksterne behov hos aftagerne af kompetencecentrets ydelser inden for ledelsesudvikling.

Projektets forventede effekt og resultater

Projektets resultater formidles i en e-bog nedenfor. Derudover:

Internt på Erhvervsakademi Aarhus:

  • Oplæg for den udvidede uddannelsesledelse
  • Kolleger deltager på Ledelse og HR LIVE

Eksternt:

  • 4 vidensoplæg på Ledelse & HR Live
  • Formidling til de øvrige erhvervsakademier og professionshøjskoler
  • DEA
  • Akkrediteringsrådet

Vidensprodukter:

Artikel: En farbar vej til kapacitetsopbygning

Således kan kollaboration i teams faciliteres af insidere (pdf)

Byg Ny Viden Sammen

E-bog: Byg ny viden sammen

Forhold, som fremmer og hæmmer videnopbygning i organisationer

Hent e-bog

Projektets mål

Målene for projektet er følgende:

  • At finde viden om hvilke forhold, der kan have betydning for, at en afdelings videngrundlag opbygges og forøges.
  • At den faglige viden, som frembringes i casearbejdet kobler praksisviden og teoretisk viden, er anvendelsesorienteret i forhold til erhvervet (i dette tilfælde ledelse) og formidles til dette.

Projektets forventede effekt

Effekterne af projektet ses ud fra to perspektiver.

Som beskrevet i ovenstående afsnit om projektets relevans forventes det, at et forskningsunderstøttet casearbejde i en afdeling medvirker til at opbygge og videreudvikle videngrundlaget i denne. Derudover forventes det, at undervisernes kompetencer inden for forsknings-, udviklings- og innovationsarbejde videreudvikles.

En umiddelbar effekt af projektet vil være, at undervisningen på både diplom i ledelse og akademiuddannelserne i ledelse får tilført ny viden og nyt indhold.

Det forventes også, at projektets formidlingsaktiviteter understøtter brandingen af erhvervsakademiet, herunder særligt afdelingen for forskning & innovation samt kompetencecenter for Ledelse & HR, og at projektets resultater kan anvendes i sektoren.

Eksperiment om bæredygtighed i uddannelser

I 2020 har Erhvervsakademi Aarhus i forlængelse af projektet ’Forskningsbaseret opbygning af videngrundlaget’ igangsat et eksperiment omhandlende FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Målet er at skabe en forståelse af, hvordan bæredygtighed bør indgå i vores uddannelser.

Vil du høre mere om eksperimentet, så kontakt uddannelseschef Jørgen Beck på jb@eaaa.dk

Projektperiode

  • Projektperiode: 1. januar 2019 - 31. december 2021

Projektleder:

Jan Rohwedder

Telefon

2025 3370

Stilling

chefkonsulent

Projektleder:

Lea Sørensen

Telefon

7228 6121

Stilling

chefkonsulent

Bliv inspireret

Dyk ned i vores andre praksisnære projekter og e-bøger.

Projekter

Projekter

Få ny viden i vores mange forsknings- og innovationsprojekter

Projekter
E-bøger

E-bøger

Her finder du vores e-bøger, der indeholder de vigtigste resultater og viden fra vores forsknings- og innovationsprojekter.

E-bøger

Se alle forskningsprojekter fra de danske erhvervsakademier på EA Viden

Besøg EA Viden