Efteruddannelse Kursister Gruppearbejde 2021 2294

Bliv klædt på til grøn omstilling, de 17 verdensmål og bæredygtighed.

Vi ser på nye forretningsmodeller og partnerskaber. Er der fx nogen, som kan få noget ud af vores affald? Er der dele af vores produkter eller emballage, der kan genbruges? Og kan vi bygge på en alternativ måde, som er mere skånsom for miljøet?

Forløbet er målrettet dig, der arbejder som fx tømrer, murer, elektriker eller lignende og som gerne vil bidrage til bæredygtig udvikling i din virksomhed.

På faget 'bæredygtig forretningsforståelse' får du også inspirerende gæsteoplæg fra dygtige fagfolk i byggebranchen. Gennem konkrete cases vil de dele deres indsigter og erfaringer og opdatere dig på de innovative metoder og bæredygtige løsninger, der præger byggebranchen i dag.

Det lærer du om

  • De vigtigste elementer og begreber inden for bæredygtighed. Hvad betyder det for moderne byggeri og din virksomhed?
  • FN’s 17 verdensmål
  • Bæredygtige forretningsmodeller og værdikæder
  • ESG, dokumentation og certificeringer
  • Forretningsmæssige strategier for bæredygtighed -mål og handlinger
  • Metoder til implementering af indsatser i relation til bæredygtighed

Det kan du når du er færdig

Når du er færdig med 'bæredygtig forretningsforståelse' har du viden om:

  • Hvordan du kan arbejde med bæredygtighed og FN’s verdensmål, så det er afstemt med jeres forretningsmodel, værditilbud til kunderne og virksomhedens daglige drift.
  • Hvor og hvordan du kan udvælge helt konkrete tiltag inden for bæredygtighed, som passer til jer - og som understøtter forretningens udvikling.

Har du spørgsmål til faget?

Peter Brandt-Clausen

Telefon

7228 6176

Stilling

chefkonsulent

Enkeltstående kursus eller hel uddannelse

Tag 'bæredygtig forretningsforståelse' som et enkeltstående kursus.

Du kan efterfølgende bruge kurset som en del af en hel akademiuddannelse. Niveaumæssigt svarer uddannelsen til en kort videregående uddannelse.

Eksamen og ECTS

'Bæredygtig forretningsforståelse' afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i en erhvervscase. Faget giver 5 ECTS-point.

Tilmelding

Ingen kursusdato fastlagt