Bilbranchens akademiuddannelse i service og rådgivning
En dygtig leder er bevidst om sin egen adfærd og ledelsesstil og fortrolig med relevante ledelses- og samarbejdsformer. Derfor er det vigtigt, at du som leder kender dine egne styrker og svagheder samtidig med, at du har et skarpt blik for dine medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer.
Med 'ledelse i praksis' kvalificerer du dig til at varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis samtidig med, at du udvikler din personlige lederadfærd.
Fagets indhold
- Hvad vil det sige at være leder?
- Lederroller og personlighedstyper
- Ledelsesværktøjer
- Ledelseskommunikation og konflikthåndtering
- Lærings- og udviklingsprocesser
Dit udbytte
Når du har taget 'ledelse i praksis', kan du:
- varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis
- definere udviklingsområder og opstille handlingsplaner for egen udvikling
- anvende ledelseskommunikation som en central del af din egen ledelsespraksis
- håndtere konfliktsituationer, samt vurdere hvornår der er behov for at søge hjælp til konfliktløsning.
- håndtere udviklingsorienterede situationer inden for ledelsesområdet på det operationelle og taktiske ledelsesniveau
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen kombineret med en erhvervscase. Du får karakter efter 7-trinsskalaen. 'Ledelse i praksis' giver 10 ECTS-point.
Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herIngen kursusdato fastlagt