Vær klog og stærk indadtil, så du kan lede klogt og stærkt udadtil. Med ‘det personlige lederskab og forandring’ bliver du klogere på din egen karakter og værdi - og dine principper, evner og behov som leder.
Hvad er din identitet som leder? Er den klar for andre? Og handler du efter den, når tingene spidser til?
Med faget opnår du en klar identitet som leder - du udvikler din egen ledelsesidentitet, hvor du praktiserer og reflekterer over dit personlige og faglige lederskab.
Du og dit personlige lederskab er den centrale akse i dette kursus, hvor du:
- udvikler dig personligt som leder, får en (mere) krystalklar ledelsesidentitet og reflekterer systematisk over din ledelse i praksis
- arbejder med at håndtere komplekse problemer og forandringer ud fra dine egne værdier og etik i dit personlige lederskab
- identificerer dine egne læringsbehov og får lagt en plan for at styrke dit lederskab endnu mere
Etik og paradokser i ledelse og lederskab
Herunder kan du se et udpluk af de emner, du kommer igennem på faget:
- Paradokser i lederskabet - og dine handlemuligheder deri
- Etik og ledelsesfilosofi, der ræsonnerer i dit indre og giver dig en klar identitet
- Følelsesmæssig intelligens - Fokus på EQ i stedet for IQ
- Personlig udvikling ud fra dine styrker og potentialer
- Ledelseskommunikation og modeller, du kan følge
Få en Garuda Kompetenceprofil
Som et effektivt udgangspunkt for din personlige lederudvikling i de 3 måneder, kurset forløber sig over, tilbyder vi dig den anerkendte Garuda Kompetenceprofil - en af markedets grundigste kompetenceanalyser.
Med den i hånden kan du og dine medkursister have åbne og ligeværdige dialoger i et fortroligt læringsrum - og I kan sparre med hinanden gennem hele forløbet.
En del af lederuddannelsen for arkitekter
Du kan tage 'det personlige lederskab' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel lederuddannelse for arkitekter.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter faget med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en otte siders refleksionsopgave. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
’Det personlige lederskab og forandring’ giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt