Lederens relationskompetence

Niveau og ECTS

Akademiniveau, 5 ECTS

Startdatoer

30. april 2025

Pris fra

5.790 kr.

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig her
Efteruddannelse Netværk 380

Lederudvikling rykket ud i naturen - styrk din relationskompetence gennem udvikling og fordybelse i naturens rammer og skab dybere og mere meningsfulde relationer på arbejdspladsen.

Evnen til at skabe gode relationer på arbejdspladsen er afgørende for at lykkes i rollen som leder.

Gode relationer er vigtige for at opbygge tillid, samarbejde, performance og trivsel - og hjælper dig til at stå stærkere i en tid med højt tempo og hyppige forandringer.

Netop højt tempo og et ofte fragmenteret nærvær betyder, at den relationelle balance hele tiden er udfordret.

Men hvordan styrker du din relationskompetence? Hvordan bliver du endnu bedre til at fornemme og forstå både dig selv og andre? Og hvordan navigerer du kompetent i alle de interpersonelle dynamikker, der hele tiden er på spil? Det er områder som vi arbejder med på dette forløb.

På forløbet udforsker vi de dybere aspekter af ledelse og det relationelle arbejde, hvor du lærer om:

  • Relationskompetence set fra et eksistentielt, psykodynamisk og somatisk perspektiv.
  • Kommunikation og følelsesmæssig intelligens.
  • Selvrefleksivitet, mentalisering og selvafgrænsning.
  • Kropsbevidsthed, sansning og nærvær.

3 dage med lederudvikling og tid til fordybelse i naturens rammer

Undervisningen på dette forløb er rykket ud i naturen.

Det gør vi for at skabe en helt særlig ramme for fordybelse, refleksion og din personlige udvikling.

Dine undervisere er erfarne, autoriserede erhvervspsykologer inden for ledelse og outdoor. De vil guide dig igennem forløbet med et godt mix af teoretiske oplæg, målrettede øvelser, refleksion og sansetræning.

Undervejs får du nogle små ’udfordringer’/opgaver, som du arbejder med imellem de enkelte undervisningsgange, og som hjælper med at koble det, du har lært til praksis på jobbet.

Med forløbet opnår du et solidt afsæt for at udvikle din egen autentiske ledelsesstil og får værktøjer til at opbygge og vedligeholde sunde og berigende relationer på jobbet.

Det kan du, når du er færdig

  • Forstå og handle hensigtsmæssigt og værdiskabende på organisationens relationelle normer - alt det I gør uden at tænke over det.
  • Analysere dine ledelsesudfordringer ved at reflektere over de mere grundlæggende spørgsmål om menneskelig forbindelse og mening.
  • Være i nuet - også i travle situationer hvor medarbejdere ønsker din opmærksomhed.
  • Etablere et mentalt frirum, hvor du bevidst ikke tænker.
  • Lytte og turde stille de svære spørgsmål og være til stede - også i ubehagelige situationer.
  • Bruge din stærke relationelle kompetence til at påvirke og skabe en kæde af positive effekter i organisationen.

Har du spørgsmål? Så kontakt:

Thomas Hey

Telefon

7228 6174

Stilling

chefkonsulent

Enkeltstående forløb, eller hel efteruddannelse

Du kan tage forløbet som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som del af en hel akademiuddannelse i ledelse, der er en kompetencegivende efteruddannelse på niveau med en HD 1. del.

Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Eksamen og ECTS

Du afslutter forløbet med en eksamen. Du bedømmes ud fra 7-trinsskalaen.

'Lederens relationskompetence' giver 5 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Akademiniveau

Lederens relationskompetence

Startdato: 30. april 2025

Tidspunkt: 3 undervisningsdage i dagtimerne

Pris: 5.790 kr. inkl. fuld forplejning

Undervisningsdage: 30. april 2025, 15. maj 2025, 26. maj 2025

Eksamensdatoer: 16. juni 2025, 17. juni 2025

Uge 24 er afleveringsfrist for eksamensopgave

Gå til kurven