'Forretningsforståelse for bæredygtighed i servicebranchen' er en del af del 2 på Hospitality Masterclass uddannelsesforløbet.
På dette fag har vi fokus på, hvordan oplysning om bæredygtighed i praksis kan hjælpe med at ændre adfærd og fremme en mere ansvarlig tilgang til området indenfor branchen.
Med faget opnår du værktøjer, der giver indsigt i den bæredygtige agenda. Du opnår også viden om hvordan virksomhedens strategi på området kommunikeres og bliver en del af det gode værtskab, hvor gæsterne oplever værdi.
Derudover får du forretningsforståelse - bæredygtighed kræver nemlig bevidsthed og engagement fra alle involverede parter, inklusive rejsende, turistvirksomheder og lokalsamfund.
En del af Hospitality Masterclass uddannelsesforløbet
Faget 'forretningsforståelse for bæredygtighed i servicebranchen' er en del af Hospitality Masterclass uddannelsesforløbet og baserer sig på akademifaget 'bæredygtig forretningsforståelse'.
Du kan efterfølgende bruge faget som en del af en hel akademiuddannelse, der niveaumæssigt svarer til en kort videregående uddannelse.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en erhvervscase. Derefter går du til en mundtlig eksamen, med intern censur. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen. 'Forretningsforståelse for bæredygtighed i servicebranchen' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.