'Få styr på salget og optimer rutiner' er en del af del 1 på Hospitality Masterclass uddannelsesforløbet.
Hvordan sikrer den enkelte medarbejder, at virksomheden får "value-for-money" for den investering, der bruges på markedsføring og kampagner?
Hvordan kan medarbejderen arbejde konkret med mål og inspiration, der skaber mersalg og godt købmandskab?
Ovenstående spørgsmål får du svar på med dette fag, hvor du får styr på den økonomiske side, så dine gæster oplever det som en ekstra service og oplevelse.
På faget kommer vi omkring optimering og effektivisering af processer og rutiner, hvor der er fokus på medarbejderen og opfølgerrollen i forhold til hvordan du drifter forretningen bedst.
Vi vender også sociale medier, og den værdi det kan skabe, når alle er skarpe og har fokus på detaljer. Derudover er styrkelsen af kommunikationen omkring bæredygtighed og de tiltag virksomheden gør, også på dagsorden.
En del af Hospitality Masterclass uddannelsesforløbet
Faget 'få styr på salget og optimér rutiner' er en del af Hospitality Masterclass uddannelsesforløbet og er baseret på akademifaget 'salgsledelse'.
Du kan efterfølgende bruge faget som en del af en hel akademiuddannelse, der niveaumæssigt svarer til en kort videregående uddannelse.
Eksamen og ECTS-point
Faget afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort individuelt projekt. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen. 'Få styr på salget og optimér rutiner' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.