Green Facility Manager
Ønsker du at blive en ekspert i at lede og håndtere faciliteter på en miljøvenlig og bæredygtig måde? Så deltag på vores skræddersyede uddannelse ’Green Facility Manager’.
Erhvervsakademi Aarhus har sammensat et skræddersyet uddannelsesprogram til fagpersoner inden for Facilities Management.
Uddannelsen er udviklet i samarbejde med Benjamin Andersen, leder af Dansk Facility Manager netværk Vest og tidligere service- og afdelingschef i DEAS. Med uddannelsesforløbet bliver du en eftertragtet Facility Manager med ekspertise inden for grøn omstilling og bæredygtighed.
Vores erfarne undervisere og praktiske tilgang sikrer, at du får de nødvendige værktøjer og viden til at lede faciliteter mod en mere bæredygtig fremtid samt implementere bæredygtige praksisser i facilitetsstyring.
Tilmeld dig vores Facility Manager uddannelsesforløb i dag og tag det første skridt mod at skabe en positiv indvirkning på miljøet og samfundet!
Målgruppe
Green Facility Manager-uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende Facility managers, der skal sikre den operationelle drift i tæt samspil med mange forskellige aktører og med blik for både brugeres og kunders oplevelse.
Du kan fx være ansat som Facility manager, ejendomsinspektør, ejendomsservice- eller driftschef, teamleder, ejendomsservicetekniker, varmemester, eller projektleder inden for ejendomsdrift og Facility service.
Du kan have en uddannelse som: faglært håndværker, servicetekniker, konstruktør, arkitekt, ingeniør
Uddannelsens opbygning
Green Facility Manager uddannelsen indeholder fem fag, der svarer til 30 ECTS-point. Hvert fag gennemføres over 2-4 måneder – typisk med én undervisningsdag med 14 dage imellem.
Du bestemmer selv, om du tager hele uddannelsen, eller kun tager et eller flere fag. Alle fag er tilpasset, så du kan tage dem sideløbende med dit job.
Følgende fag indgår på forløbet:
- fag: Bæredygtig forretningsforståelse (5 ECTS)
- fag: ESG-rapportering (5 ECTS)
- fag: Projektledelse (10 ECTS)
- fag: Service (5 ECTS)
- fag: Teamledelse (5 ECTS)
Tager du alle fagene på uddannelsen, har du mulighed for at bygge oven på og opnå en fuld statsgodkendt akademiuddannelse, hvor du til sidst har fag til samlet 60 ECTS-point.
Dit udbytte af uddannelsen
- Du bliver i stand til at løse opgaver på et højere niveau og med et større udbytte
- Du udfordres og udvikles til at kunne håndtere og optimere de operationelle udfordringer i Facilities Management
- Du får input og inspiration til at træffe de værdiskabende strategiske beslutninger for FM-funktionens udvikling
- Du får indsigt og forståelse for de værktøjer, særligt digitale som kan hjælpe og understøtte indsigt og beslutninger
- Til at bidrage ift. den grønne omstilling og indsigt i ESG - bæredygtighed
- Du sætter fokus på din ledelsesrolle, projektledelse både med interne og eksterne partnere
- Du får konkrete erfaringer med strategisk udvikling af FM
- Du opbygger et solidt fagligt netværk blandt FM-kolleger i andre virksomheder og organisationer
6 centrale emner på uddannelsen
- Bæredygtighed i facilitetsstyring: Du får færdigheder og viden til at implementere bæredygtige praksisser i facilitetsstyring.
- Energioptimering og ressourceeffektivitet: Du lærer at identificere og implementere energioptimeringstiltag, reducere miljøpåvirkningen, og sikre ressourceeffektivitet i bygningsadministration og drift.
- Bæredygtig bygningsdesign og renovering: Du lærer om grønne bygningscertificeringer og metoder til at skabe energieffektive faciliteter.
- Miljøcertificering og lovkrav: Vores uddannelsesprogram dækker også miljøcertificeringer og lovgivning, så du kan navigere gennem komplekse miljømæssige krav og sikre overholdelse.
- Forvaltning af grønne leverandører og partnere: Du får kendskab til forvaltning af grønne leverandører og partnere samt udvikling af bæredygtige indkøbsstrategier.
- Kommunikation om bæredygtighed: Du bliver trænet i kommunikation og bevidsthed om bæredygtighed, så du kan engagere interessenter og skabe forståelse for vigtigheden af grøn omstilling.
Adgangskrav
Få hjælp til at overskue dine muligheder
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan du få en times gratis og uforpligtende karrieresparringssamtale. Herefter kan du vælge din efteruddannelse, så den matcher dine karrieredrømme.
I samtalen fokuserer vi på dine kompetencer og karriereønsker, så vi kan vejlede dig om din situation, hvad enten du vil bygge videre på din uddannelse, have papir på dine kompetencer eller skifte karrierespor.