Vil du stå i spidsen for projekter, der skaber udvikling og værdi for organisationen og dens aktører? Lær at navigere effektfuldt i organisationens projekter med med dette 4 dages kursus på diplomniveau.
Projektarbejdsformen er i stigende grad relevant for at skabe succes og synlige resultater i organisationer med mange interessenter, mange undtagelser og komplekse udfordringer.
Som projektdeltager eller projektleder er det vigtigt at kunne forstå og navigere i de udfordringer, der følger af en stadig mere foranderlig virkelighed.
Med projektledelse får du viden, færdigheder og kompetencer til at varetage opgaven som leder af projekter, herunder projektorganisering og projektstyring, under hensyntagen til de særlige vilkår, der knytter sig til projekter.
For projektdeltagere er formålet med projektledelse at få kendskab til projektarbejdet, så man bliver i stand til at understøtte projektlederen i at varetage opgaven som leder af projekter.
Det lærer du om:
- hvad et projekt er, og hvornår projektet er en succes
- fra simple til komplekse projekter; hvad forskel gør det?
- forskellige projektmodeller til at skabe fremdrift i projektet – klassiske og agile former
- projektets ide-og målsætning gentænkt – herunder intro til projektets businesscase
- interessentanalyser og metoder til at skabe opbakning til projektet
- projektplanlægning - organisering, risiko- og mulighedsanalyse, estimering, milepælsplan mm.
- kommunikation og mening i forandring
- projektlederens roller og egenskaber
- projektteamet – i et statisk og dynamisk perspektiv
- evaluering og læring som drivkraft for udvikling og dynamik
Du kan tage projektledelse som et enkeltstående kursus - eller som del af hele bilbranchens diplomuddannelse, der er på niveau med en HD 2. del.
4 kursusdage med med oplæg, øvelser, dialog og sparring
Undervisningen bygger på erfaringsbaseret læring, dvs. at din læring sker i et samspil mellem ny viden - fx gennem oplæg - aktiv stillingtagen, egne eksperimenter, erfaringer og refleksioner.
Undervisningen tager derfor i høj grad udgangspunkt i, at du også selv er aktiv og bidrager med dine egne cases. Hermed får du mulighed for at afprøve forskellige metoder og processer, der bidrager til de projekter, du deltager i, nu eller i fremtiden.
- Dag 1: Introduktion til projektledelse, projektopfattelse, samt vurdering af projektets kompleksitet.
- Dag 2: Projektets idé- og målsætningsfase, planlægningsfase og fremdriftsformer.
- Dag 3: Projektlederens kompetencer – nu og i fremtiden.
- Dag 4: Meningsskabelse, teamudvikling, læring og evaluering.
Det kan du efter kurset
Varetage ledelse af projekter i forhold til organisationens mål, det konkrete projekts målsætninger, interessenter, ressourcer og øvrige vilkår.
Udvikl din egen projektledelsespraksis – enten som projektleder eller projektdeltager.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage projektledelse som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på hele bilbranchens diplomuddannelse.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der har afsæt i en synopsis. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
Projektledelse giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt