Fag på bilbranchens diplomuddannelse
Opnå fundamentale kompetencerne til, at udvikle og lede professionelle relationer, der understøtter kompetencer, kvalitet og resultater i forhold til organisationens opgaver, behov og målsætninger.
Kurset strækker sig over ca. tre måneder, hvor du lærer om:
- motivation af medarbejdere
- klassiske og nyere ledelsesteorier
- gruppe og teamudvikling
- magt og konflikter
- lederens professionelle samtaler
- forskellige perspektiver på kompetenceudvikling
- læring på individ- og organisationsniveau
- trivsel og arbejdsmiljø
Tag ledelse af medarbejdere og faglig udvikling som et enkeltstående kursus - eller som del af hele bilbranchens diplomuddannelse.
7 kursusdage med oplæg, øvelser, dialog og sparring
Vi arbejder ud fra en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis, og du får præsenteret forskellige modeller, metoder og teorier, som du kan anvende direkte i dit daglige arbejde.
Undervisningen foregår i et samspil mellem teoretiske oplæg fra underviseren, inddragelse af dine egne erfaringer. I dit eksamensopgave kommer du til at arbejde med egne udfordringer.
Det kan du, når du er færdig
Efter de 7 dages kursus er det målet, at du som leder skal kunne:
Etablere, udvikle og lede relationer, der understøtter samarbejde, arbejdsmiljø, kvalitet og resultater i forhold til løsning af organisationens opgaver og behov.
Lede lærings- og udviklingsforløb med henblik på realisering af den ønskede effekt for faglighed og opgaveløsning i organisationen
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage ledelse af medarbejdere og faglig udvikling som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af hele bilbranchens diplomuddannelse.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter kurset med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en fem siders opgave. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt