Transformation til større bæredygtighed

Niveau og ECTS

Kursus for ledige, 5 ECTS

Startdatoer

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

Fleksibel tilmelding

Tilmeld dig i god tid. Indsend godkendelse fra a-kasse/jobcenter inden kursusstart.

Tilmeld dig nu
Kurser For Ledige

Lær at skabe en bæredygtig virksomhed, hvor alle er engagerede i at komme fra ord til handling, på dette jobrettede kursus for ledige.

Mange virksomheder står over for at skulle gennemføre en transformation for at blive mere bæredygtige. Men ved du, hvordan du kan hjælpe her? Hvordan udvikler man overhovedet en bæredygtig forretningsmodel, der både matcher forbrugernes ønsker, FN’s verdensmål, klimamål og politikernes dagsorden?

Med dette uddannelsesforløb på akademiniveau får du viden, værktøjer og indblik i en konkret proces, som kan transformere en virksomhed mod mere bæredygtighed. Du lærer, hvordan du kan være med til at skabe en bæredygtig virksomhed, hvor alle er engagerede i at komme fra ord til handling.

Forløbet bygger på akademifaget ’bæredygtig forretningsforståelse’.

Gør din kommende virksomhed mere bæredygtig

Med specialviden om bæredygtig forretningsforståelse får du de helt rigtige værktøjer at analysere og vurdere, hvilke ændringer det medfører, når virksomheden vil arbejde med fx cirkulær økonomi, grøn omstilling og nye bæredygtige forretningsmodeller.

Du lærer at navigere i både de økonomiske og miljømæssige potentialer, virksomheden opnår. Vi dykker også ned i, hvordan man kan bruge den nye, grønne forretningsmodel til at kommunikere og brande virksomhedens bæredygtige profil til eksterne interessenter på en troværdig måde. Og forløbet gør dig skarp, så du kan skelne mellem ”green washing” og ægte bæredygtige resultater.

Målgruppe

Kurset er for dig, der vil være med til at skabe en bæredygtighedstransformation af en virksomhed. Du drømmer om at stå i spidsen for en bæredygtig omstilling, eller du ønsker dig en nøglerolle i et projekt eller en arbejdsgruppe, der adresserer dette. Og du har brug for en konkret proces, nye værktøjer og brugbare metoder til at flytte virksomheden.

Har du spørgsmål til kurset? Så kontakt Thomas.

Thomas Hey

Telefon

7228 6174

Stilling

chefkonsulent

Indhold – og dit udbytte

Med faget får du:

  • kendskab til at kortlægge virksomhedens værdikæde
  • viden om scope 1,2 og 3
  • indsigt i grønne forretningsmodeller og lærer, hvordan virksomheden kan arbejde med dem – det øger både din om virksomhedens markedsværdi
  • værktøjer til at udarbejde en grøn business case med fokus på cirkulære økonomi og grønne, innovative løsninger
  • styrket din kommende virksomheds konkurrenceevne, når du kan kommunikere og brande virksomheden med udgangspunkt i den nye, grønne profil
  • konkrete metoder og værktøjer til at gennemføre en bæredygtig transformation

Medarbejderen findes ikke

Sådan forløber kurset

  • 4 kursusdage + 1 dag til eksamen: 4 fysiske face-to face kursusdage samt virtuelle vejledningsmøder omkring eksamensopgaven
  • Kurset bliver understøttet af en digital læringsplatform, hvor du kan finde artikler, videoer samt modeller, der alt sammen understøtter dit kursusudbytte
  • Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne, hvor du bl.a. får konkrete værktøjer, og eksempler og opgaver, der fokuserer på udfordringer og muligheder i forskellige virksomheder og brancher.
  • Du vælger selv en eller flere af disse muligheder/udfordringer, som du arbejder med i din eksamensopgave.

Sted

Kurset afholdes hos:

Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

En del af en akademiuddannelse

’Transformation til større bæredygtighed’ bygger på akademifaget ”Bæredygtig forretningsforståelse’, som er den del af akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

Du har mulighed for at afslutte forløbet med en mundtlig eksamen. Kurset giver 5 ECTS-point.

Du kan tage kurset som et enkeltstående kursus eller efterfølgende bruge det som en del af en hel akademiuddannelse.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap. 

Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter. 

Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.

Ingen kursusdato fastlagt