Vi du have et job med ledelsesansvar? Så tag dette 6 ugers kursus for ledige.
Med kurset 'ledelse i praksis' kvalificerer du dig til at varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis samtidig med, at du udvikler din personlige lederadfærd.
Lær dine egne styrker og svagheder som leder at kende
En dygtig leder er bevidst om sin egen adfærd og ledelsesstil. Hun/han er også fortrolig med relevante ledelses- og samarbejdsformer.
Derfor er det vigtigt, at du som leder kender dine egne styrker og svagheder samtidig med , at du har et skarpt blik for dine medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer.
Indhold
- Hvad vil det sige at være leder?
- Lederroller og personlighedstyper
- Ledelsesværktøjer
- Ledelseskommunikation og konflikthåndtering
- Lærings- og udviklingsprocesser
Udbytte
Når du har taget 'ledelse i praksis', kan du:
- varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis
- definere udviklingsområder og opstille handlingsplaner for egen udvikling
- anvende ledelseskommunikation som en central del af din egen ledelsespraksis
- håndtere konfliktsituationer, samt vurdere hvornår der er behov for at søge hjælp til konfliktløsning.
- håndtere udviklingsorienterede situationer inden for ledelsesområdet på det operationelle og taktiske ledelsesniveau
Garuda FokusProfil
Som en del af kurset får du tegnet en Garuda FokusProfil. Her skal du svare på en række udsagn om din adfærd, din psyke og dit temperament.
Dine svar tegner en kompetenceprofil, som danner baggrund for en dialog om dine stærke og svage sider, set i forhold til din nuværende arbejdssituation og dine fremtidige karrieremålsætninger.
En del af en akademiuddannelse
’Ledelse i praksis' er en del af akademiuddannelsen i ledelse.
Du har mulighed for at afslutte forløbet med en mundtlig eksamen, kombineret med en erhvervscase. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
'Ledelse i praksis ' giver 10 ECTS-point.
Du kan efterfølgende bruge faget som en del af en hel akademiuddannelse.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Du kan tilmelde dig, så længe kurset fremgår med en tilmeldingsknap.
Vi anbefaler, at du tilmelder dig kurset i god tid inden kursusstart, da der kan være sagsbehandlingstid ved din a-kasse/dit jobcenter.
Vær opmærksom på, at vi skal have modtaget en godkendelse fra a-kassen/jobcenteret inden kursusstart, for at du kan deltage på kurset.