Jeg har lært, hvordan jeg inspirerer, bidrager og arbejder med ESG i min virksomhed

Med faget ESG-rapportering har en ny verden åbnet sig for Mette Leander. Hun har lært at omsætte formelle ESG-krav til konkret handling og kan skille skidt fra kanel, når det fx gælder nye bæredygtige tiltag og -investeringer.

ESG, SRD, LCA, CSDDD og EPD. De bæredygtige forkortelser flyver om ørerne på de små og mellemstore virksomheder. Men mange har svært ved at få overblik over, hvordan de bedst udarbejder deres klimaregnskab og på andre måder afrapporterer på deres aftryk.

”Sådan var det også for mig. Men da jeg kunne se, at rigtig mange kommuner begyndte at gå meget op i vores ESG-tal, særligt omkring CO2-udledning, spurgte jeg min chef, om det ikke gav mening at gøre noget, så vi kunne være på forkant med disse forespørgsler,” fortæller Mette, der er økonomidirektør hos Høst Fælles Holding ApS, som driver en række busselskaber.

Ny viden kunne omsættes fra dag ét

Svaret var, at hun gik i gang med faget ESG-rapportering på Erhvervsakademi Aarhus; et fag på akademiniveau, som er en del af akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.

”Jeg kom flyvende fra start. Fra allerførste undervisningsdag kom jeg tilbage på min arbejdsplads og spurgte min chef, om vi havde oplysninger om dette og hint, og om han var opmærksom på de problemstillinger, jeg netop var blevet præsenteret for,” husker Mette.

Faget har skærpet hendes bevidsthed om, hvad der indgår i ESG-rapporteringen, hvad hendes organisation skal være opmærksom på, og hvordan alle kan være på forkant med det, der kommer.

”Fra dag ét begyndte vi at kigge på de rapporteringstal, kommunerne havde brug for, som vi med det samme kunne trække ud af vores regnskab. Og at overveje, hvad vi skulle gøre dér, hvor vi - helt uden at have indsamlet data endnu - allerede kunne se, at vi havde udfordringer på vores udledninger,” forklarer hun.

Fællesskabet beriger med nye indsigter

Det gælder fx virksomhedens vandforbrug, for når busserne bliver vasket, ryger alt vandet ned i kloakken. Men i det første gruppearbejde på den første undervisningsdag på erhvervsakademiet, fortalte en medstuderende til Mette, at det er muligt at installere et anlæg, hvor vaskevandet bliver opsamlet og filtreret, så det kan genbruges, samtidig med at naturen skånes for sæbe, olie, silikone og andre stoffer, som ikke længere ryger ned i kloakken.

”Det anede jeg ikke. Men det er blot ét eksempel på, at jeg er blevet beriget af fællesskabet og har fået en masse nye værktøjer. For selvfølgelig er det afgørende at kende og forstå de formelle ESG-krav. Men det er jo først, når du kan omsætte den nye lovgivning til konkrete processer med aktuelle værktøjer, at du for alvor kan arbejde med din egen virksomheds ESG-rapportering på en værdiskabende måde,” siger Mette.

Livscyklusanalyser giver værdiskabende ESG-beslutninger

Et andet eksempel er selskabets busser, hvor den intuitive tanke er, at det ville være en god ide at skynde sig at skifte dieselbusser ud med elbusser. Men da Mette begyndte at få indsigt i livscyklusanalyser og granske virksomhedens egne data, fandt hun ud af, at det ikke nødvendigvis var det mest bæredygtige.

”Da jeg så på vores bussers samlede livscyklus, dvs. både produktionen af dem, brugen hos os, og hvad der sker, når busserne er væk fra vores virksomhed, blev det klart, det miljømæssigt ikke ville give mening at skifte alle dieselbusser ud med det samme. Til gengæld kan elbusser meget vel være en god idé, når vores busser løbende skal udskiftes; også fordi der kommer flere og flere udbud, hvor det er et krav,” siger hun og tilføjer:

”Men selv om det er et krav fra vores kunders side, er det jo også vigtigt at kunne udfordre de krav med data, især hvis kunderne har nogle bæredygtighedsantagelser, som kan nuanceres. Kun sådan får vi sammen reelt flyttet den grønne dagsorden,” siger hun.

Gratis ESG-værktøjer lige til at bruge i praksis

Ud over at kunne vurdere nye investeringer kritisk fra et bæredygtighedsperspektiv og udfordre kundernes krav har faget også gjort Mette i stand til at udarbejde virksomhedens ESG-rapport.

”Meget af undervisningen handler selvfølgelig om de formelle ESG-krav. Men lige så vigtigt er det at kunne oversætte lovgivningen til ESG-rapportering i praksis. Og her har jeg fået nogle fantastiske værktøjer,” siger Mette og giver gratis tilgængelige analyseværktøjer som eksempel.

”Da jeg startede på faget, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle søge informationer og kendte ikke de systemer, skabeloner og modeller, som er gratis tilgængelige. De har været en kæmpe hjælp for vores daglige ESG-arbejde ift. at analysere, beregne og rapportere på vores ESG-faktorer og har sparet os for dyr konsulenthjælp,” siger hun.

Nye kompetencer gør det muligt at inspirere og bidrage

Den samlede indsigt har også betydet, at ESG-rapporteringen er kommet op på strategisk niveau i Mettes organisation, fordi det er blevet klart for alle, at ESG-arbejdet tager tid – især den første rapport.

”Det tager minimum et halvt år at få den i hus. Men når den er på plads, giver den mulighed for at strukturere tiden anderledes og ændre processer bl.a. i regnskabsfunktionen, så de efterfølgende rapporter hen ad vejen kan køre ligesom, når man laver et årsregnskab,” siger Mette, der er allermest glad for særligt én ting.

”Faget har givet mig en stor forståelse for, hvordan jeg inspirerer, bidrager og arbejder med ESG i min egen virksomhed. Det gør en verden til forskel; både for mig og for min organisation,” siger hun.

Hør Mette fortælle om sin efteruddannelse