6 dages kursusforløb for projektledere
Projektarbejdsformen bliver mere og mere udbredt i virksomheder som følge af større kompleksitet i opgaverne og en erkendelse af, at det at arbejde sammen på tværs af faglige og individuelle kompetencer er en væsentlig udfordring.
Organisering og ledelse af projekter er blevet en nødvendig ledelsesdisciplin.
Det er kursets formål at give deltageren en indsigt i projektlederens roller og opgaver samt i de forskellige projekttyper og deres betydning for valg af metoder før, under og efter projektforløb.
Målgruppe
Projektledelse er et kursusforløb for projektledere fra private og offentlige virksomheder, som arbejder med eller i nær fremtid skal arbejde med projekter.
Forløbet gennemføres både som åbne forløb og som virksomhedsinterne forløb, hvor form og indhold tilpasses virksomhedens konkrete behov.
Indhold
- Hvad er god projektledelse?
- Projektlederrollen fra start til slut.
- Den rigtige projektstyringsmodel og projektorganisering.
- Typiske faser i et projektforløb.
- Tids- og aktivitetsplanlægning, herunder IT-værktøjer.
- Belbin-teamrolletest.
- Hvordan sammensættes og udvikles en projektgruppe?
- Faldgruber i de forskellige projektfaser- og måder at undgå dem på.
- Hvordan skabes motivation og engagement i projektet?
- Projektlederens værktøjer og planlægning i projektforløbet.
På kurset fik jeg værktøjer, der var nemme at tage med hjem og bruge, fx hvordan man laver en kommunikationsstrategi. Efter at have taget kurset føler jeg mig mere kompetent til mit job som projektmedarbejder for Midttrafik, hvor vi lige nu er i gang med at lave en ny kollektiv trafikplan for Aarhus i forbindelse med Letbanens driftstart.
Anne Bach, projektmedarbejder, Midttrafik
Dit udbytte
Kursets udbytte er at give dig en indsigt i projektlederens roller og opgaver samt i de forskellige projekttyper og deres betydning for valg af metoder før, under og efter projektforløb.
Efter forløbet oplever du dig mere kompetent i projektlederrollen og er i stand til at vælge samt anvende de rigtige metoder til at starte og gennemføre et projekt.
Sådan arbejder vi
Deltagerens egne projekter danner grundlag for undervisningen. Forløbet er en veksling mellem undervisningsoplæg i plenum, træning og sparring i mindre grupper samt hjemmeopgaver, så deltagerne får afprøvet teorier, modeller og metoder i praksis.
Kurset giver dig også mulighed for at opbygge et netværk med andre projektledere. Efter kurset er der mulighed for at få en individuel coachingsamtale.
Det praktiske omkring kurset
Kurset foregår på Erhvervsakademi Aarhus i Viby J over 6 dage. Prisen er inklusiv forplejning.
Kurset er uden eksamen og giver ingen ECTS-point.
Suppler med PRINCE2® Foundation
Som et brugbart supplement til kurset i projektledelse kan du tage kurset ”PRINCE2® Foundation”. Her lærer du om den anerkendte projektstyringsmetode PRINCE2® og får mulighed for at bestå den anerkendte PRINCE2® Foundation-eksamen.
Prisen for PRINCE2® Foundation er kr. 14.670 inkl. fuld forplejning.
---
PRINCE2® is a registered trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. All rights reserved.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af kurset.
Ingen kursusdato fastlagt