Et kursus fra professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- og fødevareteknologi
Med kurset 'produktions- og kvalitetsstyring' får du viden om og færdigheder i at anvende de grundlæggende koncepter og værktøjer inden for produktionsstyring og kvalitetssikring som styringsaktivitet i både produktion og laboratorier.
Undervisningen foregår på engelsk, men prøver og vejledning kan foregå på dansk.
Målgruppe
Kurset er primært målrettet laboranter, procesteknologer eller andre, der gerne vil øge deres kompetencer inden for laboratorie- og fødevareteknologi.
For at tage kurset skal du have en afsluttet uddannelse som laborant, procesteknolog eller tilsvarende.
Indhold
- Produktionsstrategi og -former
- Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer – herunder LEAN
- Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier
- Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits
Om undervisningen
Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem præsentationer af teoretiske emner og casearbejde/opgaveløsning i grupper inden for et tildelt eller selvvalgt specialeområde. Opgaverne bygger på relevante problemstillinger, og vi forudsætter et vist omfang af selvstudie.
Undervisningen foregår i dagtimerne med 35-40 lektioner fordelt over 8-10 uger inkl. eksamen. Derudover skal du afsætte tid til opgaveløsning og gruppearbejde. Undervisningstidspunkter og -omfang varierer fra uge til uge.
Eksamen og ECTS-point
'Produktions- og kvalitetsstyring' afsluttes med en skriftlig eksamen (tre timer) inden for alle kursets emner. Kurset svarer til 5 ECTS-point.
Tag et enkeltstående kursus - eller få en hel uddannelse
'Produktions- og kvalitetsstyring' er et enkeltfag på overbygningsuddannelsen til professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi. Du kan enten tage det som et enkeltstående kursus, eller bruge det som led i en hel professionsbacheloruddannelse i laboratorie- og fødevareteknologi.
Eksempler på litteratur
Tidligere har følgende litteratur været anvendt:
- John Nicholas: Lean Production for Competitive Advantage, 2010, CRC Press (ISBN: 9781439820964)
- Erna Storgaard: Storgaard INNOVATION, 5 hæfter (engelske): Practical LEAN
Jeg er helt sikkert blevet klogere. Det har været godt at få teori på det, jeg har arbejdet med i årevis og få et fælles sprog med forskerne på min arbejdsplads
Læs om Iben Steensgaards (seniorlaborant hos IFF) erfaringer med at uddanne sig sideløbende med sit job
Fødevareudviklere får ny viden på Erhvervsakademi Aarhus
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af kurset.
Ingen kursusdato fastlagt