Et kursus fra professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation
Dette kursus beskæftiger sig med molekylær ernæring, herunder kostens betydning for den humane sundhedstilstand på molekylært niveau.
Mave-tarmkanalens bakteriefloras betydning for human ernæring og sundhed indgår også. Desuden lærer du om påvirkning af den molekylære struktur ved forarbejdning af fødevarer.
Om undervisningen
Undervisningen er en blanding af fremmøde-lektioner samt selvstudium, forberedelse, opgaver og oplæg.
Du følger undervisningen sammen med studerende på dagholdene på fuldtidsuddannelsen professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation på Hasselager Allé 8, 8260 Viby J.
Undervisningen foregår i dagtimerne med i alt 16 fremmøde-lektioner fordelt over typisk 10-20 uger. Derudover skal du afsætte tid til opgaveløsning og gruppearbejde. Undervisningstidspunkter og -omfang varierer fra uge til uge.
Kurset begynder typisk mandag i den første uge og slutter fredag i den sidste uge i den angivne periode.
Eksamen og ECTS-point
Kurset afsluttes med en eksamen. Faget svarer til 5 ECTS-point og er kompetencegivende. 5 ECTS svarer typisk til en arbejdsbelastning på 135 arbejdstimer.
Tag et kursus inden for fødevareteknologi og applikation
'Molekylærbiologi og fødevarer' er et studieretningsfag på professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation. Vi udbyder årligt 8 sådanne kurser fra uddannelsen på enten 5 eller 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af kurset.
Ingen kursusdato fastlagt