Efteruddannelse Kursister Samtale 2021 002

Giv din chef 6 gode grunde til at sende dig på efteruddannelse

Her får du 6 gode grunde til, hvorfor virksomheden vinder ved at sende medarbejderne på efteruddannelse. Lær dem – og pitch dem for din chef næste gang, I skal tale om kompetenceudvikling.

1. Virksomheden oplever reel værdi fra dag ét

Når virksomhedens medarbejdere tager efteruddannelse, løfter det virksomheden i praksis. Både undervisning og opgaver kobler ny viden og nye teorier på medarbejdernes arbejde og de udfordringer, de møder dagligt. Også i netværksgrupperne på uddannelsen arbejder deltagerne med, hvordan de hver især kan bruge værktøjerne hjemme i deres egen virksomhed.

2. Medarbejderne fastholdes i jobbet

De færreste sidder med de samme arbejdsopgaver hele livet. Efteruddannelse løfter medarbejderne og giver dem flere kompetencer. Gevinsten er, at de får ny appetit på opgaverne og mere arbejdsglæde – og lettere ved at omstille sig til fremtidens forandringer i virksomheden.

Også når virksomheden skal tiltrække nye medarbejdere, er efteruddannelse et plus. Gode muligheder for at udvikle sig – også gennem efteruddannelse – er et trækplaster – både for attraktive ansøgere og værdsatte ansatte.

Tommaso Crovato Det Er Mit Eget Ansvar At Dygtiggøre Mig

Tommaso blev udfordret på skolebænken - efter 15 år uden uddannelse

Trods bump på vejen har Tommaso dog ikke fortrudt sin beslutning om at investere i sig selv og få papir på sin lange erfaring i logistikbranchen.

Læs om Tommaso’ erfaringer her

3. Efteruddannelse skaber udvikling, optimering og nye ideer

På uddannelsen – både i undervisning og opgaveskrivning – udtænker og udvikler medarbejderne nye ideer og tiltag, der er skræddersyet til egen virksomhed. Så den tid, der bliver brugt på efteruddannelse, kommer igen i form forslag til forbedringer og optimeringer.

På uddannelsen har medarbejderne adgang til individuel vejledning fra kompetente og branchestærke underviserne, som alle har erfaring fra erhvervslivet og praktisk erfaring med fra deres fag. Det bidrager til at udvikle jeres forretning i en optimal retning.

4. Virksomheden får flere kompetencer på hylden

Med efteruddannelse får medarbejderne de nyeste tendenser inden for hver deres fagområder med hjem. Det placerer virksomheden helt i front. I har nu de nyeste værktøjer, metoder og modeller inden for netop jeres branche og faglighed på hylden – og det sikrer, at I selv kan styre virksomheden i en fremtidssikret retning.

Med endnu flere kompetencer i egen værktøjskasse kan medarbejderne nu udføre opgaver, som virksomheden før måtte sende ud af huset og betale dyrt for.

Rikke Besluttede At Tage Ansvar For Sin Egen Arbejdsglæde Og Skiftede Spor Portræt

Rikke besluttede at tage ansvar for sin egen arbejdsglæde og skiftede spor

Efter en årrække i den finansielle sektor og detailbranchen sagde Rikke Elkjær sit job op for at forfølge et nyt karrierespor.

Læs om Rikkes erfaringer her

5. Samarbejds- og konkurrenceevnen styrkes

På efteruddannelse får medarbejderne et nyt netværk af medstuderende på tværs af mange virksomheder, fagligheder og brancher. Det inspirerer ændring af egen praksis – fordi de ser og hører, hvordan andre løser udfordringer, de selv står med.

På efteruddannelse foregår samarbejdet ofte i teams, og det styrker medarbejdernes tværfaglige kompetencer. Sådanne innovative medarbejdere giver en sund og stærk arbejdsplads. Det er godt for virksomhedens konkurrenceevne.

6. Det kan altid betale sig

På et erhvervsakademi får man efteruddannelse af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Hvad enten der er brug for at løfte en enkelt medarbejder eller et helt team, er der ofte god mulighed for at søge økonomisk støtte til at dække deltagerbetaling, transport eller bøger. Der kan søges forskellige relevante puljer, fonde og ordninger – alt efter den enkelte situation.

Blev chefen ikke overbevist? Så tag en snak med en uvildig karrierevejleder

Uanset din uddannelsesbaggrund og erfaring – og hvad du drømmer om at bruge dine nye kompetencer til – så kan et erhvervsakademi hjælpe dig med at afklare dine muligheder og den fleksibilitet, der er i mange efteruddannelser.

Hvis du er i tvivl, så tag en uforpligtende snak med en karrierevejleder.

Dem, du møder på Erhvervsakademi Aarhus, er alle uddannede vejledere. De vejleder professionelt og uvildigt med udgangspunkt i dig og din situation. 

Måske skal din chef med til samtalen? Så kan vi hjælpe med at overbevise ham og virksomheden.

Gratis Karrieresparring Hos Erhvervsakademi Aarhus

Få en times gratis karrieresparring

Vi hjælper dig med at finde den efteruddannelse og karrierevej, som matcher dine ambitioner.

Book din samtale her

Få mere inspiration

Dyk ned i vores andre guides og artikler.

Diplomuddannelse vs. HD: Hvad er forskellen?

Diplomuddannelse vs. HD: Hvad er forskellen?

Hvad er egentlig forskellen på en diplomuddannelse, en HD og en bacheloruddannelse - og en akademiuddannelse? Få svarene i guiden her.

Diplomuddannelse vs. HD: Hvad er forskellen?
Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?

Overvej 6 ting – og bliv klædt på til at træffe et valg med udgangspunkt i netop din situation.

Guide: Skal jeg vælge efteruddannelse på akademi- eller diplomniveau?
Få mere inspiration til din karriere

Få mere inspiration til din karriere

Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers for dig, der drømmer om at efteruddanne dig.

Få mere inspiration til din karriere