Tag 'investeringsteori og økonomisk metode' som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel diplomuddannelse
'Investeringsteori og økonomisk metode' giver dig, der arbejder med investering i erhvervsejendomme, stærke kompetencer inden for rådgivning om investering, risici og belåning af erhvervsejendomme.
Du får uundværlig viden om investeringsteorier- og begreber og bliver derigennem bedre kvalificeret til at analysere investorens overvejelser og formidle samt begrunde de valgte handlinger og løsninger.
Du opnår endvidere viden om økonomisk metode, herunder håndtering af kvalitative og kvantitative data m.v.
Faget danner grundlaget for den afkastbaserede model og DCF-modellen, der begge inddrages i undervisningen.
Det lærer du om
- Investeringsteorier og -begreber
- Økonomisk teori, empiri og metode samt håndtering af kvantitative og kvalitative data
- Overordnet viden om økonomiske overvejelser i forbindelse med investering i en investeringsejendom samt sammenhænge mellem afkast og risici m.v.
- Viden om de belåningsmuligheder samt de dertil knyttede risici, kapitalstrukturer og rentedannelse
Det kan du, når du er færdig
Med 'investeringsteori og økonomisk metode' får du:
- forståelse for den afkastbaserede model og DCF-modellen, der anvendes ved værdiansættelse af erhvervsejendom
- indsigt i de økonomiske overvejelser, en investor gør sig i forbindelse med investering i en erhvervsejendom
- viden om de kalkulationer, en investor laver forud for investering i en erhvervsejendom samt de økonomiske overvejelser en investor gør sig i forbindelse med sammensætningen af sin portefølje af ejendomme
- viden om kapitalstrukturer og rentedannelse i samfundet og om mulighederne for belåning af erhvervsejendomme af enhver art, herunder lovgivningens regler om realkreditbelåning
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'Investeringsteori og økonomisk metode' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel diplomuddannelse i vurdering og ejendomsinvestering.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
'Investeringsteori og økonomisk metode' giver 5 ECTS-point.
Faget afsluttes med en skriftlig eksamen.
Tilmelding
Ingen kursusdato fastlagt