’Et stærkt fundament for dig som arbejder med vurdering af ejendomme’
Dansk Ejendomsmæglerforening DE anbefaler diplomuddannelsen i vurdering og ejendomsinvestering til både erfarne og nye ejendomsmæglere, og er et stærkt fundament for dig, som arbejder med vurdering af ejendomme.
De studerende er en blandet faggruppe. Udover folk fra ejendomssektoren er der også advokater, private investorer, realkreditinstitutter og større private virksomheder.
”På uddannelsen bliver man ajourført omkring, hvordan man skal gøre tingene i forhold til lovgivningen og de principper og beregningsmetoder, der bruges i branchen."
"Diplomuddannelsen i vurdering og ejendomsinvestering er den eneste uddannelse, som er rettet specifikt mod erhvervsejendomsområdet. Skal man vurdere andelsboligforeningsejendomme, kræver loven desuden, at man har uddannelsen."
Udtaler Gitte Laursen, uddannelseschef hos Dansk Ejendomsmæglerforening og fortsætter:
"Hos DE ser vi, at vores medlemmer efterfølgende har et stærkt fagligt fundament og en solid viden. Uddannelsen giver også et stort netværk med mulighed for sparring. Vi hører, at dimittenderne handler med hinanden og henviser til hinanden.”