Videregående Excel - (med VBA-programmering)

Niveau og ECTS

Diplomniveau, 5 ECTS

Startdatoer

Ikke planlagt

Pris fra

Ikke angivet

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig her
Økonomi Og Regnskab 496

Ønsker du at lave effektive og tidsbesparende rapporteringsstrukturer i Excel? Så tag dette 4-dages udvidede kursus i Excel.

På kurset lærer du alt det vigtigste inden for videregående Excel. Det gør dig i stand til at strukturere, klargøre og præsentere data og lave simple og effektive afrapporteringer.

Du får styr på, hvordan du vælger de mest hensigtsmæssige præsentationsteknikker og du får en introduktion til makroer og VBA-programmering, så du kan strukturere og forberede data til brug i Excel.

Vi arbejder hands-on i dette fag, men fordyber os også i teorier og metoderne bag det praktiske håndværk, så du får en bred forståelse for, hvad Excel kan bruges til i din virksomhed eller branche.

Det lærer du om:

  • Strukturering og klargøring af data.
  • Opbygning af effektive og tidsbesparende Excel-rapporteringsstrukturer.
  • Præsentation af data – automatisering af dashboards og grafer.
  • Introduktion til makroer og VBA-programmering.

Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.

Det kan du, når du er færdig

  • bruge de rigtige teorier og metoder til at lave en simpel og effektiv afrapportering ved brug af Excel i din branche
  • strukturere og forberede data til brug i Excel, herunder programmere simple VBA-instrukser til automatisering af Excel-processer
  • håndtere avancerede Excel-formler, -funktioner og simpel VBA-programmering i forhold til automatisering af processer
  • udvælge de mest optimale præsentationsteknikker

Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed

Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.

Bliv klogere her

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'videregående Excel' som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som valgfag på en hel diplomuddannelse i økonomi og regnskab.

Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.

Eksamen og ECTS

Du afslutter forløbet med en eksamen, der bedømmes ud fra 7-trinsskalaen.

'Videregående Excel' giver 5 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Ingen kursusdato fastlagt