Opnå kompetencer til at arbejde reflekteret i samspillet mellem ledelse, organisation, samskabelse, styring og strategier med henblik på at realisere organisationens mål.
Efter 6 dages kursus kan du:
- Indgå i organisationens styringsmæssige og strategiske processer.
- Vurdere udviklingstiltag og oversætte sådanne til den konkrete kontekst, så der etableres mening og legitimitet i samskabelse med organisationens interessenter.
- Udvikle og planlægge styringsmæssige og strategiske tiltag inden for eget ledelsesmæssige handlerum og iværksætte implementering og forankring heraf.
- Perspektivere og håndtere problemstillinger, iværksætte handle- og udviklingsplaner.
- Lede organisatoriske og tværorganisatoriske processer med henblik på implementering og forankring.
Som et supplement kan du efterfølgende fordybe dig yderligere i temaerne med kurserne 'ledelse og bæredygtighed', 'forandringsledelse' og 'tværgående ledelse'.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse i ledelse på niveau med en HD 2. del.
6 kursusdage med oplæg, dialog og sparring
Kurset strækker sig over ca. tre måneder.
Vi arbejder ud fra en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis, og du får præsenteret forskellige modeller, metoder og teorier, som du kan anvende direkte i dit daglige arbejde.
Undervisningen foregår i et samspil mellem teoretiske oplæg fra underviseren, inddragelse af dine egne erfaringer. I dit eksamensopgave kommer du til at arbejde med egne udfordringer.
Kurset giver dig følgende viden:
- Kendskab til organisationers opbygning og struktur til at udvikle strategier for udviklingsprocesser i samspil med omverdenen.
- Grundlæggende viden om organisationskultur og dens betydning.
- Organisatoriske udviklingsfaser og deres betydning for struktur, kultur og processer.
- Kompetencer til ledelse af strategiprocesser og organisatorisk udvikling.
- Indblik i ledelsesværktøjer til økonomisk styring.
- Metoder til udvikling af organisationen - bæredygtighed, social kapital, lean og læring i organisationer.
- Forandringsledelse og meningsskabelse.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'organisation, udvikling og samskabelse' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel diplomuddannelse i ledelse.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter kurset med en mundtlig eksamen. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
'Organisation, udvikling og samskabelse' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.