Med dette 4-dages kursus opnår du viden om hvad filosofi er og hvordan du specifikt kan anvende filosofisk viden, værktøjer og processer i din ledelsespraksis.
Som leder kan du drage nytte af at anvende filosofi til at tænke ”længere” eller dybere” i din hverdag.
Du kan ikke løse et problem med den tænkning, der skabte problemet - gennem filosofi kan du kaste nyt lys på hverdagens problemer.
Lær at anvende filosofiske værktøjer fra nogle af historiens mest kendte filosoffer til at reflektere over dit lederskab i hverdagen.
Helt konkret bliver du klogere på:
- Hvad filosofi er.
- Hvordan du kan anvende filosofi i din hverdag.
- Hvordan filosofi kan udfordre din og andres måde at tænke på.
- Hvordan filosofi kan bidrage til nye handlinger og løsninger.
4 kursusdage med viden, værktøjer og filosofisk refleksion
Undervisningen er baseret på korte oplæg, hvorefter der arbejdes gruppebaseret med refleksion over og afprøvning af den filosofiske viden og de filosofiske værktøjer.
Undervisningen tager her udgangspunkt i, at du selv er aktiv og bidrager med egne erfaringer.
På kurset dykker vi ned i følgende temaer og refleksionspunkter:
- Den filosofiske leder - hvem er jeg som leder i et filosofisk perspektiv?
- Det filosofiske verdensbillede - hvor går min verdens grænser?
- Etik og værdier - hvilke etiske principper er grundlæggende for mig?
- Filosofisk proces - hvordan kan jeg anvende filosofiske værktøjer og processer?
- Filosofi og kreativitet - hvordan kan filosofi inddrages i arbejde med at finde nye løsninger?
- Inspiration fra filosofihistoriens klassikere - hvordan kan vi fx ud fra Kierkegaard, Nietzsche eller Wittgenstein forstå situationen anderledes?
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'ledelse og filosofi' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel diplomuddannelse i ledelse.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter forløbet med at skrive en synopsis og en mundtlig eksamen, der har afsæt i synopsen. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
Kurset giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.