Med dette 4-dages kursus styrker du dine kompetencer og viden i coaching inden for ledelse og HR, der gør dig i stand til at sætte rammen for og igangsætte coachingprocesser og coachingsamtaler.
Kurset er for dig, der er leder eller HR-aktør, og ønsker at udvide din ledelsesstil eller HR-rolle til at arbejde med eller inddrage coachingkompetencer i dit arbejde.
Bliv kvalificeret til at bruge coaching i din organisation til at opnå dybere samtaler og forståelse for kolleger eller medarbejdere i din afdeling eller dit team.
Du opnår kompetencer, der skaber et godt afsæt til når du fx skal afholde medarbejdersamtaler (MUS), teamcoaching eller gruppesamtaler.
Med kurset bliver du klogere på:
- Introduktion til coaching og coaching i organisationer
- Systemisk teori, systemisk coaching og spørgeteknikker
- Forskellige tilgange til coaching
- Rollen som coach i ledelse og HR
- Teamcoaching og gruppesamtaler
- Træning i netværksgrupper
- Transformation til praksis - fra tilgang til værktøj
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.
4 kursusdage med viden, sparring og teknikker, der styrker din rolle som coach
Kurset indeholder 4 undervisninger, der varer over ca. to måneder.
På kurset arbejder vi med en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor du får konkrete metoder og teknikker, du kan anvende direkte i dit daglige arbejde.
Undervisningen foregår i et samspil mellem oplæg fra underviseren og inddragelse af dine og dine medkursisters egne erfaringer.
Undervisningen giver dig mulighed for at reflektere og sparre med medkursister over din egen rolle som coach - og arbejde med dine egne udfordringer og cases fra din hverdag.
Det kan du, når du er færdig med kurset
- Praktisere coaching, som en naturlig del i dit arbejde.
- Lede og gennemføre coachingprocesser og coachingsamtaler, der udvikler den enkelte medarbejder eller teamet.
- Vurdere dine muligheder og begrænsninger som coach som leder eller HR-aktør.
- Igangsætte initiativer, så coaching indgår i din overordnede ledelsespraksis.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'coaching i ledelse og HR' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel diplomuddannelse i ledelse.
Faget kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS-point
Du afslutter forløbet med at skrive en synopsis (kort skriftlig fremstilling) og en mundtlig eksamen. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.
'Coaching i ledelse og HR' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.