Coaching i ledelse og HR

Niveau og ECTS

Diplomniveau, 5 ECTS

Startdatoer

6. marts 2025
14. august 2025

Pris fra

8.620 kr.

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig her
HR Fag På Diplomniveau 0483

Med dette 4-dages kursus styrker du dine kompetencer og viden i coaching inden for ledelse og HR, der gør dig i stand til at sætte rammen for og igangsætte coachingprocesser og coachingsamtaler.

Kurset er for dig, der er leder eller HR-aktør, og ønsker at udvide din ledelsesstil eller HR-rolle til at arbejde med eller inddrage coachingkompetencer i dit arbejde.

Bliv kvalificeret til at bruge coaching i din organisation til at opnå dybere samtaler og forståelse for kolleger eller medarbejdere i din afdeling eller dit team.

Du opnår kompetencer, der skaber et godt afsæt til når du fx skal afholde medarbejdersamtaler (MUS), teamcoaching eller gruppesamtaler.

 Med kurset bliver du klogere på:

  • Introduktion til coaching og coaching i organisationer
  • Systemisk teori, systemisk coaching og spørgeteknikker
  • Forskellige tilgange til coaching
  • Rollen som coach i ledelse og HR
  • Teamcoaching og gruppesamtaler
  • Træning i netværksgrupper
  • Transformation til praksis - fra tilgang til værktøj

Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.

4 kursusdage med viden, sparring og teknikker, der styrker din rolle som coach

Kurset indeholder 4 undervisninger, der varer over ca. to måneder.

På kurset arbejder vi med en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor du får konkrete metoder og teknikker, du kan anvende direkte i dit daglige arbejde.

Undervisningen foregår i et samspil mellem oplæg fra underviseren og inddragelse af dine og dine medkursisters egne erfaringer.

Undervisningen giver dig mulighed for at reflektere og sparre med medkursister over din egen rolle som coach - og arbejde med dine egne udfordringer og cases fra din hverdag.

Det kan du, når du er færdig med kurset

  • Praktisere coaching, som en naturlig del i dit arbejde.
  • Lede og gennemføre coachingprocesser og coachingsamtaler, der udvikler den enkelte medarbejder eller teamet.
  • Vurdere dine muligheder og begrænsninger som coach som leder eller HR-aktør.
  • Igangsætte initiativer, så coaching indgår i din overordnede ledelsespraksis.

Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed

Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.

Bliv klogere her

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'coaching i ledelse og HR' som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som valgfag på en hel diplomuddannelse i ledelse med specialisering i HR.

Faget kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.

Eksamen og ECTS-point

Du afslutter forløbet med at skrive en synopsis (kort skriftlig fremstilling) og en mundtlig eksamen, der har afsæt i synopsen. Du får karakter efter 7-trinsskalaen.

'Coaching i ledelse og HR' giver 5 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Diplomniveau

Coaching i ledelse og HR

Startdato: 6. marts 2025

Tidspunkt: 4 undervisningsdage kl.8.30-16.00

Pris: 8.620 kr. inkl. fuld forplejning

Se undervisningsdage (pdf)

Eksamensdatoer: 30. april 2025, 1. maj 2025

Gå til kurven
Diplomniveau

Coaching i ledelse og HR

Startdato: 14. august 2025

Tidspunkt: 4 undervisningsdage kl. 8.30-16.00

Pris: 8.620 kr. inkl. fuld forplejning

Se undervisningsdage (pdf)

Eksamensdatoer: 2. oktober 2025, 3. oktober 2025

Gå til kurven